- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række første Bind /
350

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

350

Overfladen af Skallen frembyder ofte, saaledes hos PI.
ornatus Sowb. og PI. porosus Daud., flere Rækker dybe Porer,
der aldrig findes saa stærkt" udviklede hos Vermeterne 1).

De allerfleste Arter ere forsynede med et Laag,
undertiden med to. Disse Laag ere altid udviklede paa Spidsen
af den bageste Fangetraad2) i hvert Bundt. Naar begge
Laag ere udviklede , er det venstre i Almindelighed det
mindste. Filigrana er den eneste Slægt, hos hvilken den
laagbærende Fangetraad er fryndset paa samme Maade som
de øvrige Fangetraade; hos alle de andre Slægter savner den
Fryndser og er af et meget afvigende Udseende.

Hos Serpula (sens. strict.) er den venstre Laagtraad
meget kort og uden Laag, hos de fleste andre Slægter
mangler den aldeles eller er maaskee ikke forskjellig fra de
øvrige Gjælletraade.

Laagtraaden (accessorische Kiemenfilament, Grube) eller,
som den undertiden kaldes, Køllen (clava) er hos
Spiro-branchus meget stor, flad, med hindeagtige Udbredelser paa
Siderne, næsten midtstillet; men dog tydeligt udviklet af den
ene Gjællebusk a).

De to Laag hos Filigrana ere skeedannede, omtrent af
eens Størrelse, og erindre stærkt om Laagene af Teredo
me-gotara.

Eupomatus euplæanus Delle Ch. og Eup. dipoma Schmard.
have begge Laag af forskjellig Størrelse og Laagtraadene af
forskjellig Længde; men om begge Laag ere dannede
samtidig, eller om det mindste er det ældste og har været

’) Vermetus centiquadrus Val. viser dog lignende, men meget
svage ind trykte Punkter; ligeledes ere de ikke sjeldne hos Mitra,
f. Ex. hos M. pertusa L.

2) Cuvier, Blainville, Grube, Milne Edwards, Philippi og
overhovedet de fleste Forfattere ansee disse Traade for Gjæller;
Montagu, Risso og Tempieton betragte dem derimod som
Fangetraade.

3) Efter Grube er Laagtraaden hos Galeolaria cæspitosa midtstillet,
men det er neppe afgjort, hvorvidt den er dannet af to
sam-menvoxede Gjælletraade eller af en enkelt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:50:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b1/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free