Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492*
Jnto), posterius sensim angustatum, lingulatim terminatum ;
supra fere planulatum vel parum convexum.
COLOR fuscescente - cinereus, ferruginoso - fusco variegatus,
maculis brunneo - piceis sparsis.
Long. 31, lat. 17, alt. 12 mm.
Af Arten forefandtes som anført kun et eneste Individ,
der af afdøde Etatsraad Eschriclit skal være erhvervet i
Cette 1827. Det var særdeles vel bevaret, og maal te i
Længde 31, i Brede 17 og i Høide 12 mm.
Farven var næsten eensformigt bruunligt-graa med svag
Indblanding af Grøngraaligt, kun Midten og Siderandene af
Ryggen saavelsom Tentakelskjoldet og tildeels Fodrandene
vare oliven- og leverbrune. Paa Underfladen og Randene af
Foden ligesom et enkelt Sted bagtil paa Ryggen og paa den
ene Side fandtes enkelte temmelig store, usymmetriske
Pletter af mørk Sepiafarve (og som i Dyrets levende Tilstand
sandsynligviis havde været aldeles begsorte).
Mund røret var paa det undersøgte Individ krænget
halvt tilbage; indenfor den af samme dannede Ring
(Ydermund) saaes den blottede Læbeskive med de mørkebrune,
smalle Kjæberande og den mellemliggende langstrakt - ovale,
nedefter tilspidsede Mundaabning (Tavle XIIL fig. 5.)
Ten tak ei skjoldet (Tavle XIII. fig. 3, 5) var meget
mindre udviklet end hos nogen hidtil bekjendt Form af
denne Familie; dets bageste Rand var løsnet, temmelig bred,
omslaaet og i Hjørnerne fingerformet udtrukket i en kort,
tilspidset Føier, som paa den ene Side var kortere og tykkere
end paa den anden. Der saaes en svag Antydning til en
ophøiet Linie strække sig fra det forreste Fodhjørne op
til Tentakelskjoldet. Der fandtes (som hos PI. marginata,
Orst. n. sp.) ikke nogensomhelst Antydning til den hos de
andre Pleurophyllidier tilstedeværende Carunkel. De ovale
Rhinophorgruber stode heller ikke tæt sammen som hos de
andre Former (Fig. 5), men vare rykkede fra hinanden, idet
der fandtes en jævn Overgang mellem den midterste Deel af
Kroppen og Halsen. Indadtil i Gruberne saaes en sortagtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
