Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_145
Differentieringen af Vævene er begyndt; de forskjellige
Cellestrøg og de Cellestrøgene sammensættende Cellers
forskjellige Fonn gjør det derfor let under tilstrækkelig stærk
Forstørrelse at skjelne de enkelte Dele fra hverandre.
1 de tykkere Lag af den primitive Hjernecapsel ere
Cellerne af en meget udtrukken Form, ofte spidst tilløbende i
begge Ender; deres største Længde kan i de gunstigste Tilfælde
overstige Breden indtil otte Gange, men overgaaer den i
Almindelighed kun fire til fem Gange. Cellerne ere i det Hele
ikke meget store; en af de største maalte 0,0184mm i Længde
og 0,0023"’m i Brede. De ere tæt ordnede, kilende sig ind
imellem hverandre, uden Intercellularsubstants, og leirede
med deres Længdeaxe parallel med Hjernecapselens Overflade.
Differentieringen af dem tager sin Begyndelse fra Undersidens
Midtlinie og breder sig efterhaanden op ad Siderne. Saalænge
den ikke er gjennemført, ere Grændserne ud imod de
omgivende Blastemer utydelige, idet Cellernes Form der er
eensartet; men er den fuldført, bliver Grændsen meget skarp.
Overhudens Celler ere meget store i Sammenligning med
den primitive Hjernecapsels. De mindste findes i de inderste
Lag, men Størrelsen tiltager udad, saa at de yderste i
Gjennemsnittet kunne maale 0,0l38 — 0,0207mm, og da de ere
omtrent runde, faae de et meget stort Volumen i
Sammenligning med Hjernecapselens Celler. Cellerne vise paa
Under-fladen af Hovedet, hvor de ligesom trænges sammen af de
Næseskaalene omsluttende, af den primitive Hjernecapsel
støttede høie Rande, en eiendommelig Overgangsform imellem de
første diminutive Stadier, inde ved Overfladen af den primitive
Hjernecapsel, og de fuldt udviklede i selve Legemets
Overflade. Imellem disse to Former, som begge ere runde, antage
Cellerne en eiendommelig Pæreform, saa at de ligesom hænge
op ved den spidse Ende, medens den tykke Ende vender ud
imod Overfladen af Hovedet. Disse pæreformede Celler kunne
blive temmelig langstrakte; nogle af de længste maalte
0,0161mm i Længde, hvortil svarede en største Brede af
0,0069mm. Deres Længdeaxe staaer lodret paa Legemete
Overflade og paa Retningen af de i det Foregaaende beskrevns
X. lü
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
