Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_177
Forandring som Folge af denne Udvikling i den bageste Deel
af Tuba Eustachii, idet denne Canal herved forlænges bagtil,
og der føies et nyt Stykke til, som paa sin Inderside
begrænd-ses af Gjællebuerne og har i Indervæggen lige saamange Huller,
pius to, som der er Mellemrum imellem Gjadlebuerne. Det vil
heraf sees, at naar den endelige Tilstand er naaet, har Tuba,
eller, som den nu maa hedde, Gj æll espalten, i sine forskj e
I-ligeAfsnitenforskjelligmorphologiskBetydning, idet
den egentlige Tuba ikke kan regnes længere tilbage
end til Bagranden af den første Fosterbue; hvad
der ligger bagved,er et fra Tuba f o r s k j e 11 i g t S ty k k e.
Tuba Eustachii dannes oprindelig af Spalten imellem den
første og den anden Fosterbue, og Spalten lukkes tidligt
hos Laxen, om den nogensinde er aaben, hvorom Forf. er
uvidende, da han ikke selv har iagttaget det; men hos mange
Bruskfiske boldes den altid aaben som de bekjendte
»Sprøi-tehuller«. Den blinde Pose, som hos mange, om ikke hos
de fleste Fiske ligger imellem Underkjæben og
Tungebeens-hornene, maa kun betragtes som et Analogon til disse
Sprøitehuller, uagtet den tindes imellem de, morphologisk
taget, tilsvarende Dele, thi hos Carcharias tindes begge
Dannelser samtidig, den ene over den anden.
Hvor langt fortil man skal regne det andet Stykke
af Gjællespalten hos Fiskene, afgjøres uden Vanskelighed,
naar man erindrer, at Bigjællen udvikler sig paa Bagranden
af den anden Fosterbues dorsale Ende, og at Indgangen til
denne Deel af Gjællespalten altid er temmelig vel betegnet
ved en betydelig Indsænkning i Mundhulens Loft. Bagtil
kan denne Deel ikke regnes længere end til det
Sted, hvor Gjæl lelaagene og Gjællehuden have
deres For rand, hvor en tre die Afdeling,
morphologisk forskjellig fra de to første, tager fat (smlgn.
ovenfor).
Derimod undergaaer Indervæggen en total Forandring
eftersom Udviklingen af den forreste Indgang til Spiserøret
skrider frem, thi denne, som i Begyndelsen findes imellem de
forreste Indgange til Tubæ Eustachii, trækker sig
efterhaan-X. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
