Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
tyde denne Brusk som homolog med
Mellemlæbe-benet h o s B e en f i s k e n e, m e n kun som analog med det.
En anden Sag er det med de saakaldte bageste
Læbe-bruske hos Acanthias. Disse Bruske optræde hos den
udvoxne Acanthias, saavel som hos andre Haislægter,
deelte i to Stykker (Owen, op. cit. p. 36, Fig. 30). Af disse
optræder det bageste Stykke, no* (Tab. IX, Figg. 20, 21),
meget tidligere end det forreste, som en cylindrisk Stav, der
meest holder sig til Yderfladen af den Meckelske Brusk.
Den forreste opstaaer førsf meget senere i den bageste
Deel af Ligamentet ps1, Tab. IX, Fig. 21, der løber langs
den médiane Rand af Muskelen c*, hen til Primordialcraniets
Forende. Her kunde det nemlig være muligt, at det forreste
Stykke af denne Læbebrusk var det første Spor til den
Ske-letdeel, der hos Støren og høiere op i Beenfiskene udvikles
til Overlæbebenet, medens det bageste Stykke snarere maa
betragtes som et for Acanthias eiendommeligt Element, der
efter sit Forhold til det forreste Stykke har stor An al o gie
med det lille, halvt fibrøse, halvt forbenede Ligament cm hos
Støren (Tab. IX, Figg. 13, 15, 16). Nærmere Spørgsmaalets
Afgjørelse kan man paa vore Kundskabers nuværende
Standpunkt ikke komme med Sikkerhed, og det hele Spørgsmaal
vilde ikke været draget frem her, hvis det ikke havde været
for at betone, at ikke alle Bruskelementer have samme,
mor-phologiske Værd eller samme Genese, saa at man maa være
yderlig forsigtig med at støtte sig til deres Forekomst eller
Forsvinden.
Den Maade, hvorpaa Musklerne bag O i ell u 1 e n ere
leirede med Hensyn til SprøitehuIlet (Tab. XI, P’ig. 10),
er af ikke ringe morphologisk Værd, eftersom man
derved sættes i Stand til, hvor disse Huller ere tilstede
tilligemed den tilsvarende Canal, med Sikkerhed at afgjøre,
hvilke Elementer der tilhøre den förste, og hvilke den anden
Fosterbue; og man faaer tillige et Holdepunkt for Tydningen
af vedkommende Muskler. Dette Holdepunkt glipper
naturligviis hos de høiere Fisketyper, Beenfiskene, og man har der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
