Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
529_
Det er ved Mandis, Peters’s og Leydigs Arbeider sat
udenfor al Tvivl, at Skjællene ikke, som Agassiz meente, ere
et hornagtigt Afsondringsproduct af Epidermis, men tværtimod
ere organiserede Legemer, der voxe ved Intussusception.
Peters fremhævede forst, at Skjællet hos Beenfiskene laae
indesluttet i en Sæk af Bindevæv, der hos Labrus som en
blød Flig forlængede sig bagved Skjællets frie Bagrand. Disse
Forhold bleve senere bekræftede af Leydig, der ligeledes
fandt frie Forlængelser af Skjælsækken paa de glatte,
tilsyneladende skjælløse Steder af Speilkarpens Hud. Allerede
Mandl har gjort opmærksom paa, at Skjællets øverste Lag
bruse med Saltsyre og efterlade Brusk, og Peters er ved
Forbrænding kommen til det Resultat, at Skjællets Overflade
utvivlsomt bestaaer af Beensubstants. Imod denne
Betragtningsmaade fremhæver Leydig (lib. cit. p. 11), at de saakaldte
Mandl’ske Legemer antage et lagdeelt Udseende og forsvinde
ved Behandling med Syre og altsaa ikke kunne være Celler,
men kun Concretioner, vel analoge med de af Czermak*)
beskrevne Tandkugler. De af Mandl beskrevne Legemer ere
af alle senere Forfattere, med Undtagelse af Agassiz, blevne
tillagte en væsentlig Andeel i Skjællenes Dannelse. Mandl
meente, at Skjællenes Længdefurer vare Canaler, der førte
Næring fra Skjællets centrale Deel (hans Foyer) ud imod
Peripherien, hvor den afsatte sig som smaa Korn. Mandl
gjør udtrykkeligt opmærksom paa, at hans «canaux
longi-tudinaux« hyppigt i kortere eller længere Udstrækning ere
aabne Render. Jeg troer, at Navnet «Canaler», i Forbindelse
med den Omstændighed, at hverken Mandl eller hans Efterfølgere
have kunnet angive noget Nærmere om de Mandl’ske
Legemers egentlige Natur og Oprindelse, har bevirket, at hans
smukke Iagttagelser hverken ere blevne tilstrækkeligt
paaagtede eller videre forfulgte. Muligviis har Vægten af
Agas-siz’s Navn, da han med saa stor Heftighed bestred Mandis
Resultater, og maaskee ogsaa det Masseagtige i Agassiz’s
1) Verhandl. d. physikal-medicin. Gesellschaft in Würzburg. Bd. I.
p. 62.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
