Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paris, og Maleren Obriet sammesteds, som var med Tournefort paa
hans orientalske Reise, fik denne at see, blev han bange for den,
og vilde kun aftegne Hunnen, men jeg vilde skjænke ham dem,
hvilket han vægrede sig for i den Tanke, at det var en Gave,
han ei kunde forskylde.« Om Spliinx Caput Mortuum siger han:
»Jeg vil see om jeg kan plantere den her, eller skal jeg plantere
Masken paa Ligustrum, som er nærbeslægtet med Selinum.« Man
vil heraf ogsaa see, at Oversættelsen lader Adskilligt tilbage at
onske.
Et andet lignende Minde om Linné og tillige om en af hans
kjæreste Disciple gjemmes i Kjøbenhavn paa det St. Kgl. Bibliothek,
nemlig et Par af Forskåhls egenhændige Collegier, forte paa
Linnés Forelæsninger, deriblandt et over Zoologie fra A. 1758. I
een Henseende ere de mindre interessante, end man maaskee i første
Oieblik vilde vente, nendig for saa vidt som disse Forelæsninger
kun have været temmelig elementær-systematiske, saadanne, som
paa Videnskabens daværende Standpunkt kunde være passende for
medicinske Studerende, for hvem de vare bestemte, og som jo den
Gang ikke modtog-e nogen Slags Underviisning i Naturhistorie i
Skolerne. Heller ikke synes Forskåhl at have nedskrevet Mere,
end hvad der netop var Anledning til at memorere. At imidlertid
Linnés Foredrag ingenlunde har været tort eller uden Sving, kan man
skjønne af det noget fyldigere gjengivne Indledningsforedrag. Linné har
talt om Betydningen af Naturkundskab og navnlig ordnet, grundig
Kundskab. »I Peplins grammaire«, siger han, »står som ordstäfwe:
Han gapar som en Swensk på ett naturalie cabinett. Den skymf har
wår nation nu mer än någon an strukit af sig«. Han har ogsaa
talt om, hvorledes det ved at betrag-te Naturen gjælder om at have
den behørige Uddannelse dertil: »Alla ha lika stora ögon, men se
ei werlden utan att ha docti oculi«. Linné har ogsaa advaret imod
den populære Feiltagelse, at smaa Ting ere ubetydelige Pillerier,
uden philosophisk Værd: »De största Konststycken ligger i de
smäresta naturalier. Natura orditur a minimis«. At hans Foredrag
ogsaa har havt et umiskjendeligt idealistisk Præg. uden at være
hoitravende, kan man skjønne af en Passus som denne: »Auctor
räcknar för sin största lycka här i werlden att få se Gud på baken.
a posteriori, har sökt med all förmåga snoka i hans fotspår som
allestad» drypa af fetma, \visa Guds ewighet, wishet ock
alsmäktig-het. Det är en gl. sagen som munkarna utspridt ock sjelfva fanen,
at naturkunninga äro sujetta för atlieisteri.« — Det er. som sagt.
kun temmelig- magre Optegnelser, man finder i disse Linnéiske
Collegier, men de ere dog tilstrækkelige til for Den, som ellers
kjender Linné af hans trykte Skrifter, at lade et Billede af ham
som Docent fremtræde for Tanken. (Thotts Mss. n. 651 og 6r>8. J0.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
