Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■284
endnu ikke hearheidede Former. At det paagjældende Afsnit
af Muskelen her er tydet som deelviis homologt med a hos
Cottus, ligger i, at der hos Discobolerne har viist sig en
Tendents til at flytte den i Muskelen a nedlagte Kraft fra
Underkjæben over paa Overlæbebenet og her udelukkende
anvende den til at lægge Benet tilbage i IIvilestilling, naar
det har været benyttet til at skyde Mellemlæbebenet frem.
Iler maa denne Antydning være tilstrækkelig; der bliver
senere Leilighed til at vende tilbage til dette Punkt, som da
ved Ansigtsanatomien hos Cyclopterus vil faae en fyldigere
Belysning.
Musklerne imellem Underkjæbens
Ophængnings-partie og Overlæbebenet (c1, c-, c:i) vise i hele deres
Optræden et saa stort Fællesskab, at det i enhver Henseende
vil være rigtigt og bekvemt at betragte dem som Dele af en
større Heelhed.
Fibrerne af det første Bundt (c1, Figg. 14, 15, 16)
udspringe fra hele Forgjællelaagets Overflade, lidt indenfor
Randen, og fra Underkjæbens Ophængningpartie, omtrent
fra Underkjæbeleddet, og bagtil heelt ud til Forgjællelaagets
Bagrand, ovenfor det Sted, hvor Suborbitalbenets bageste,
spidse Ende lægger sig op til denne, indtil Underranden af
Gjællelaagsmuskelen (lo). Fibrerne løbe, omtrent parallelt,
skraat fremad og nedad imod Underkjæbeleddet, hvor de
ind-gaae i Underkjæbens store Senecentrum. Paa Grund af den
store Udspringsflade faae Fibrerne en meget forskjellig
Længde; de yderste ere de længste, de inderste de korteste.
Kun Muskelens øverste og bageste Deel naaer ovenfor
Subor-bitalbenet ud til Overfladen, og er rund og fyldig; alt det
Øvrige er skjult under Suborbitalbenet og den foregaaende
Muskels to Afsnit, hvilken Omstændighed forandrer det hele
Udseende. Suborbitalbenets lange og tynde Ende trykker
nemlig en Fure i den, og denne Fure forsvinder ikke, selv om
Benet fjernes, paa samme Tid, som Muskelen a’2 klemmer
den før saa trinde Muskel ganske flad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
