- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række ellevte Bind /
384

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

,384

Muskler, der fra Partiet bag Øiehulens Bagrand sprede sig over
Gjællelaagets Overrand og de nærmeste Bele af dets’ Yderflade.
Om man i det Hele altid vil kunne sondre mellem saa mange
Afdelinger, som Figuren fremviser, eller altid kunne paavise
de samme Afdelinger, er et stort Spørgsmaal, eftersom de to
Sider af samme Individ ikke altid ere eens. Man kan i
Hovedsagen lægge Mærke til, at i Lighed med Balistes ere
de bageste Afdelinger, som gaae til Gjællelaagets Overrand,
kortere end de forreste, som mere sprede sig til Gjællelaagets
Yderflade og derfor optræde med større Længde.

Musklerne til Forgj ællel aaget og Underkjæbens
Ophængningspartie (bd, Fig. 14). Da Forgj ællel aaget
naaer saa høit op til den underste Rand af Øiehulens
Bagvæg, som Fig« 14 udviser, er det klart, at det Rum, som
derved levnes det omhandlede Muskelbundt, bliver meget
indskrænket. Betragtet fra Ydersiden, viser Hovedet kun den
yderste, meget korte Rand af en lille Muskelmasse, som fra
Randen af Øiehulens Bagvæg spreder sig til Forgjællelaagets
øverste Ende, men inde i Øiehulen og bag Musklerne til det
egentlige Gjællelaag faaer en noget større Længde, idet Høiden
af den forbenede Deel af Øiehulens Bagvæg aftager udenfra
indad; men trods dette bliver denne Muskelmasse dog altid
saa svag, at der vanskeligt kan blive Tale om at dele den i
to selvstændige Bundter, homologe med b og d hos de mere
typiske Fiskeformer.

Musklerne til Overlæbebenet ere ret vel udviklede,
lire i Tallet, der skulle omhandles hver for sig.

Muskelen til Overlæbebenets nederste Ende
(a2, Fig. 14) er flad, men kraftig; den udspringer fra den
frie Underflade af den øverste Deel af Randen af Craniets
Overflade, under Næseskaalens Bagrand og omtrent til Midten
af Afstanden imellem Ethmoideum og Næseskaalens Forrand,
altsaa hovedsagelig fra Frontale anterius, kun med de forreste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:01:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b11/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free