Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,419
fladen æ paa Overlæbebenet. Det inderste Hjørne af denne
Deel af Ganebenet bærer en lille, mod Midtlinien vendt Torn
eller Hage (*, Figg. 9, 12). Under Leddefladen er Benets
Forrand skarp, og de nærmeste Dele af Yder- og især af
Inderfladen ere glatte, polerede, fordi de under
Læbebenenes Bevægelse, paa Grund af Overlæbebenenes Form,
tjene som ledende Flader, uden dog at være egentlige
Leddeflader. Paa Fig. 12 ere de mærkede med ** og ***.
Overlæbebenene (ps, Figg. 1, 2, 10, 11) ere meget
kraftige; de slutte sig nærmere til Sclerodermernes end til
de egentlige Pigflnneflskes Type i Uddannelsen af den mediane
Deel, men afvige fra den med Hensyn til den stærke Vægt, der er
lagt paa den med Ganebenene articulerende Leddeflade æ,
der kun er ringe udviklet bos Sclerodermerne, i hvilken
Henseende Gymnodonterne i det Hele vise mere
Overeensstemmelse med Triacanthus og Acanthurus. Formen af den
lange, peripheriske Deel erkjendes bedst af Hg. 2. Langs
Yderfladens Midte løber en Ryg, der deler Fladen i en
forreste, glattere, og en bageste, mere ru Deel. Den mediane
Ende er ikke meget udviklet, men man kan dog skjelne
mellem en mindre, splintformet, bageste Deel, q (Figg. 10,
11), og en mere robust, pladeagtig, forreste Deel, svarende
til de bekjendte Dele hos de foregaaende Typer (u, Figg. 9,
10); den falder, naar Benet holdes i sin naturlige Stilling, i
en udvendig, lodret, og en indvendig, vandret Deel, der støder
til den første Deel under en skarp Vinkel. Hver af de to
Dele er atter ved et ophøiet Midtpartie sondret i en
forreste og en bageste Deel.
Mellemlæbebenene (pr, Figg. 7, 9, 10, 11) udmærke
sig væsentligt ved deres forholdsviis anseelige x\pophyser, som
vel ere udeelte, men temmelig høie og sammentrykkede, og
aftage noget i Tykkelse mod Spidsen; deres yderste Flade er
noget concav (Figg. 9 —11). Paa den imod Midtlinien
vendende Side løber ved Apophysens Rod, bagfra fortil, en
eiendommelig Eure, der med sin Gjenbo danner en rummelig Canal
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
