Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
I sit første Leveaar, fra Midten eller Slutningen af Juli,
optræder Torsken som »Græstorsk« (Store Helt), med en Længde
af fra 50mm og mere, inde paa alle Landgrundene, i Fjorde
og Vige, hvor den lever af mindre Krebsdyr (Mysis, Palæmon,
Gammariner) og smaa Fiske, navnlig Gobier, indtil Søen lægger
til om Vinteren. Ved Slutningen af sit første Leveaar er
den, med en Længde af c. 300mm, kjønsmoden, og gaaer, naar
Søen bliver aaben, i Almindelighed i Marts, undertiden tidligere,
ind til Land for at lege. Efter Rognkastningen drager den
med Foraarsvarmen i Mai ud paa 6 til 8 Favne Vand og
optræder nu som Storebeltsfiskernes »Steentorsk« , saa kaldet,
fordi den især holder sig til Steder med haard, helst stenet Bund,
med rigelig Plantevæxt. Mindre Fiske og Krabber blive nu
dens Hovedføde. Den holder sig paa disse Steder til næste
Foraar, da den, ofte allerede i Januar eller Februar, trækker
ind under Land for at lege og bliver staaende paa Grunden
til hen paa Foraaret, oppebiende Sildens Ankomst og Legen,
for derefter i Mai at følge denne sin fremtidige Hovednæring
ud paa Dybet. Paa dette Alderstrin har Torsken en Længde
af 6—700mm og er nu Øresundsliskernes * Bundtorsk«, der i
smaa Stimer jager andre Fiske, navnlig mindre Torsk og Sild,
og kun besøger Landgrundenes lavere Vand i Slutningen af
Vinteren for at lege, og tillige om Efteraaret i September og
October, da den følger Høstsildestimerne. Den Størrelse, den
under disse Forhold opnaaer, er gjennemsnitlig 8— 900mm, men
man har seet enkelte paa 1000—1200mm; saadanne ere dog
Sjeldenheder.
At Torsken, trods sin tilsyneladende Svømmefærdighed,
kun er en lidet omvandrende Fisk, sees af dens mange locale
Varieteter og af den Forskjel, der i Henseende til Huld,
Velsmag og Udseende kan være paa Torsk, som ere fangede paa
Steder, der ligge nær hinanden, men som vise stor Forskjel
i Naturforhold og Dyreliv (jfr. herom Nordisk Tidsskr. f.
Fiskeri, 4de Aarg.).
56. Æglefinus. — Gadus Ægletinus Linn. 1, p. 435,
Gnth. IV, p. 332, Couch III, p. 62, t. 136, Marc. p. 398;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
