- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række tolve Bind /
140

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140_

Kammer. Disse 3 Sæt af Muskler ere alle spinkle, men det
bageste Sæt (ibid. M8) derimod bestaaer af omtrent 12 Par1),
temmelig kraftige Bundter, som udspringe fra de frie
Rygsegmenter og gaae, svagt konvergerende, fremefter, for med
deres Fibrer at hefte sig deels til bageste Kammer og deels
til Rygkarrets bageste Forlængelse. Alle disse Rygkarrets
udvendige Muskler opløse sig i talrige, fine Muskelfibrer, der
hefte sig til den fibrøse Bindevævshinde, som danner dets
ydre Væg; ja, deres Antal er saa stort, og
Sammensmeltningen af deres Sener2) med denne saa nøie, at det meget
vanskeligt lader sig afgjøre, hvor de høre op. Fibrerne
fast-hefte sig baade til Over- og Undersiden af Rygkarret. Ved
Ostierne, hvor Muskelfibrerne baade gaae fortil og bagtil, og
især ved det bageste, hvor de i et mere ligeligt Antal gaae
til begge der sammenstødende Kamre, dannes der saaledes
(tilsyneladende) et heelt Fletværk af hinanden i forskjellige
Retninger krydsende Muskelfibrer, et Billede, som ganske
svarer til det af tidligere Forfattere beskrevne Forhold af
Vingemusklerne ved Rygkarret hos Insekterne. Inden
Delingen ere Muskelbundterne tydelig tværstribede; efter
Delingen er det derimod vanskeligt at faae Tværstribningen at
see: undertiden paa nogle, til andre Tider paa andre.

Adskillelsen at Kamrene, hvori Rygkarret er deelt,
kommer istand paa den Maade, at dettes Væg fra alle Sider —
men dybest fra Siden — slaaer en Duplikatur ind imod
Midten, og Sammensnøringsmusklerne fortsætte sig, fra begge
Kamrene, heelt ud til Duplikaturens Rand. Ostierne ere nu
spaltforinige Aabninger i Bunden af denne og føre saaledes i
og for sig ikke ind i noget bestemt af de to sammenstødende
Kamre; de ere anbragte skraat ind fra Siden paa den
nedad-vendende Flade.

Rygkarrets Forlængelse bagtil, der fungerer som et Slags
Atrium, bliver bagtil efterhaanden jevnt videre; den strækker

1) Maaskee nogle ganske faa flere.

2) Paa Grund af at Tværstribningen i disse er vanskelig at see,
kan man ikke skjelne nogen Grændse mellem Muskel og Sene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:02:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b12/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free