Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147_
saaledes paa hver Side en Spalte, gjennem hvilken Blodet
kan trænge ind fra det Rygkarret omgivende Rum. Og det
fra det bagved værende Kammer indtrængende Blod vil tilmed
accelerere1) de Blodstrømnie, der ad Ostierne træde ind i
Bagenden af Kammeret, indtil dette er saa vidt fyldt, at selve
Blodets Tryk mod Duplikaturen bliver saa stærkt, at det
presser den ind imod Forenden af det bageste Kammer og
derved tillukker Ostiet.
Den forskjellige Styrke af Rygkarrets udvendige Muskler
er ikke uden Interesse. Som allerede tidligere nævnt, tiltage
de i Styrke forfra bagtil, men medens de tre forreste Sæt
ere temmelig svage, er dette langtfra Tilfældet med det bageste.
Dette er meget simpelt, thi medens de to forreste Kamre for
største Delen fyldes af den fra det bagved liggende Kammer
kommende Blodstrøm og derfor væsentligst fyldes passivt, saa
at den største Deel af de udvendige Musklers Betydning
bestaaer i Ostievirksomheden, saa forholder d§t sig
anderledes med det bageste Kammer, thi dette fyldes udelukkende
ved Sugning o: ved den aktive Udvidelse af det, bevirket ved
de udvendige Muskler alene, hvorfor da ogsaa det bageste
Sæt. af disse er meget kraftigt.
At Siphonen ved sin Forende er forsynet med Ringmuskler,
er ikke uvæsentligt, thi derved bliver det muligt at forhindre
Blodet i at træde ind i Rygkarret ad denne Yei, naar forreste
Kammer udvider sig. At de ikke ere Slagmuskler, men blot
Snøremuskler, er let kjendeligt, paa Grund af deres Spinkelhed.
Skjøndt det ikke er mig muligt at levere noget Beviis for, at
fældet; thi hos Larven af en Lamellicorn — muligviis
Phi-leurus — viser der sig stedse den foran nævnte Figur ved
Grændsen af to Kamre, naar det bageste af dem trækker sig
sammen, og aldrig den omvendte, naar det udvider sig-.
’) Skjøndt denne Aarsag til Bevægelse er velbekjendt i den
mechaniske Physik — jeg skal i saa Hensende kun henvise til den
her i Landet meest udbredte Lærebog, H. C. Orsted:
Naturlærens mechaniske Deel, 3die Udgave, ved C. Holten. § 315
er den blevet upaask jonnet af Physiologerne, uagtet den neppe
er uden Betydning, ogsaa for eje hoiere Dyrs Vedkommende.
1U*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
