Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175_
med Spiritus i kort Tid lykkes det bedst at see Cellegrændserne,
idet Cellerne da, som Fig. 20 viser, trække sig lidt sammen.
I de tyndere Dele af Roret er Laget dannet af to Rækker
overmaade regelmæssigt stillede Celler, i de tykkere af flere,
ikke fuldt saa regelmæssige, men dog altid sexkantede. Roret
bliver i sin Ileelhed jevnt tykkere fra dets lukkede Ende til
dets Indmunding i Urinblæren, hvilket nok saa meget skyldes,
at Lnmen bliver videre som at Cellerne blive tykkere. Kun
en enkelt Gang er en bråt Overgang i Tykkelsen bemærket;
men derimod er det Regel, at selve den lukkede Ende og de
Steder, der danne Enderne af Bugterne, ere lidt tykkere end
de nærmest liggende Dele.
Urinblæren (Fig. 1 og 2, Vu.) er en vandklar, aflang, bagtil
lidt tilspidset Sæk af omtrent 4 Mm. Længde (i udspilet
Tilstand), som med sin bageste, lukkede Ende ligger omtrent
udfor Spiraklet. Herfra strækker den sig langs under og
tildeels ved Siden af 2den Lever, og boier sig tilligemed denne
opad, saa at den her kommer til at ligge i den af dette Organ
og Spiserøret — eller rettere Nervegangliemassen — dannede
Bugt, bøier derpaa fremefter, samt noget udad og lidt opad,
og udmunder hos Gonyleptes uncinatus gjennem en lille
Aab-ning (Fig. 22, b) paa Ryggen af Cephalothorax ved dennes
Siderand og ganske tæt bagved Aabningen for Stinkekjertelen.
Urinblæren bestaaer yderst af en forholdsviis tyk
Bindevævshinde, hvori1) der findes 0,oi Mm. store, regelmæssigt spredte
Pletter (Fig. 21, a), der ere aflange, kantede eller afrundede —
i saa Tilfælde med Tillob til Iljornedannelse — og hvori der
findes en stor kjerne, der næsten heelt udfylder dem; stundom
sees tillige et lille kjernelegeme. Desuden findes der i den
talrige, meget fine, klare Smaapletter eller Prikker. Indenfor
denne Tuniea propria findes et Lag af meget store, temmelig
flade Kjertelceller (ibid.), der ere saa svagt forbundne, at de
i Almindelighed rives løs og falde mellem hverandre, naar
At de tindes i denne og ikke i Kjevtelcellelaget, sees
tenmie-b’g let ved Indstillingen af Mikroskopet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
