Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206_
ubeskreven Form, der rimeligviis kan henføres til Slægten
Stygnus, var ikke sjelden i Camp’en ved Riacho del Oro i
Bunden af Græsvæxten. Deres Forekomst er meget sporadisk,
og de ere tillige meget selskabelige Dyr: det er ligefrem
sjeldent at træffe et enkelt Exemplar; undertiden træffes de i
meget stort Antal; saaledes fandt jeg ved Monte Rita i
Paraguay under et gammelt Tømmer, omtrent 2 Meter langt
— paa et forholdsviis tørt Sted — over hundrede af en lille
ubeskreven Cosmetus, hvoraf jeg fik Tid til at fange 88
Stykker. De ere i det Hele taget træge Dyr. Vælter man
et Stykke Tommer, hvor de findes, saa anstille de fleste
Arter sig som døde, saaledes G. uncinatus og G. testudineus,
idet de trække Benene til sig, saaledes at Laarene ligge
henover Ryggen, idet Knæerne af’ alle Benene næsten støde
sammen, Skinnebenene igjen folde sig ind mod Laarene, og
Tarserne ind under Bugen. Langbenede Arter, som Cosmetus
Orensis, der ikke ret vel kunne gjøre Dette, søge derimod at
undflye; men, hvorvel den paa Grund af sine lange Been
formaaer at skridte godt ud, skeer det dog langtfra med den
Hurtighed og Veverhed, hvormed en ligesaa langbenet
Opilio-nide vilde tage Flugten. Naar man griber den, søger den
imidlertid paa en anden Maade at spille død, idet den lader
alle Benene stritte ganske vandret stivt ud til alle Sider.
Gonyleptiderne miste ikke let Lemmerne, og disse besidde
ikke den mærkelige Egenskab, som hos Opilioniderne, at kunne
bevæge sig i længere Tid efterat de ere afrevne.
Man finder — at sige ved Riacho del Oro, som ligger
paa 27° S. Brede — voxne Dyr1) hele Aaret rundt, men
de ere dog mindre hyppige i den koldere Aarstid end i den
hede. De yngre Dyr træffes ikke saa hyppigt som de
ud-voxne, af hvilken Grund, veed jeg iøvrigt ikke. Medens der
hos Opilioniderne ikke synes at bestaae nogen synderlig
Forskjel mellem ældre og yngre Individer af samme Art2), saa
1) Begge Kjon ere lige talrige.
2) Det er dog rimeligt, at hvor Hannen besidder særegne
Kjøns-prydelser, som hos Op. (Cerastoma) cornutus Linn., disse ogsaa
ere svagt udviklede hos yngre Dyr. Cerastoma brevicorne C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
