Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
ikke findes mere end den ene in. adductor, bliver der ikke
Tale om add. rectus og obliquus; den svarer forresten til
add. rectus, og dennes Nummer er derfor benyttet som ved
de følgende Typer i denne Afhandling.) Kjæbefligen (Fig.
8—9 og v, Fig. 4 og 7) er af samme Længde som hos
Hunnen, men af en anden Fonn og en finere Bygning. Dens
nederste Fjerdedeel er forholdsviis ret bred, derpaa aftager
Breden udefter noget; Enden er hos forskjellige Arter af
noget forskjellig Form, enten temmelig kort (T. rusticus) eller
meget langt (T. Bromius) tilspidset, men det er altid
Overranden, der især skjæres skraat af. Den Rende, Fligen
danner langs sin Inderside, er meget flad. Ved Grunden er
man ikke istand til at finde mere end en enkelt Chitinstribe,
der i Fligens første Trediedeel indtager saa at sige hele dens
Brede; udefter afsmalnes Striben temmelig hurtigt stærkt og
løber som en smal Liste tæt indenfor Underkanten, næsten
ud til Spidsen; i Fligens yderste to Trediedele seer man nær
Overranden Spor af en anden Liste. Haarklædningen er
svag; hos T. Bromius sees langs Underranden nogle meget
korte Haar og endeel fine, korte, lyse Haar paa og lidt indenfor
dens Overkant, hvor denne er skraat afskaaren, dog ikke
heelt ud til dens yderste Ende; denne sidste er, selv om den
er spids, dog tynd og temmelig svag. Kjæbepalpen udgaaer
fra Stammens Roddeel (Fig. 2, 4 og 7); Grundleddet (V)
er af lignende Form og Beskaffenhed som Hunnens,
indeholdende en m. adductor palpi; andet Led er derimod kun
omtrent af Længde med Grundleddet, noget plumpt, udefter
betydeligt bredere end ved Roden, med afrundet Spids.
Underlæben er bygget fuldstændigt som hos Hunnen; den
synes imidlertid undertiden at være noget tyndere.
Tabanus-IIannerne kunne, hvad man har vidst fra Meigen
og hvad man kan slutte efter den beskrevne Bygning, ikke
stikke Hul paa Pattedyrs Hud; de træffes derimod ikke
sjeldent paa Blomster, særlig af Skjærmplanter. Man kan ogsaa
nok tænke sig, at deres Mundbygning sætter dem istand til
at suge Honning; Sugerøret dannes selvfølgelig af Overlæbe,
Hypopharynx og Kjæbe. Kjæbefligen er efter Muskulaturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
