Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Cirkelsegment ud af Cornua paa en Asilin. Stili oesopliagi
naae bagfra neppe frem til Midten af Operculum, hvor de
udvide sig lidt og høre op, saa at Pumpemechanismen ogsaa
bliver svagere. Rostrum, hvis Længde er knap to Trediedele
af Hovedets Høide, er rettet nedad og noget fremad.
Ilypopharynx er temmelig kraftigt, omtrent af samme Styrke,
Form og Børsteudstyr som hos Asilus, med Undtagelse af, at
det udefter er overmaade svagt opadbøiet. Kjæbefligen
har ved Roden en anseelig Brede, der aftager jevnt ud til
den udtyndede og temmelig spidse, nedadbøiede Ende; den
indfaldende Overrand er middelbred, langs Kanten rigelig
haaret, det yderste Parti, der er fast chitiniseret heelt over,
og hvis Chitin paa Overranden, lidt fra Spidsen, løber ud i
en lille bagudrettet Tand, er vel besat med bagudrettede
Smaatorne; Kjæbepalpen er neppe middellang og bestaaer af
to, vel afsatte, trinde, indbyrdes omtrent lige lange Led.
Underlæben ligner særdeles Underlæben hos Asilus; den er
trind, middelstærkt chitiniseret, af størst Høide bag Midten,
udefter noget tyndere, med bredt afrundet Ende; den afviger
kun fra Asilus deri, at den i sin sidste Halvdeel er svagt
opadbøiet; forovrigt ere Leddenes Udstrækning og
Sandse-børsterne som hos Asilus. Fulcrum thecæ (Fig 22) er i det
Hele som hos Asilus og afviger kun ved Pars libera, som er
endeel smallere end det bagved liggende Parti; Midtpartiet
af Lam. interm. labell. er smalt, Sidevingerne ligeledes
temmelig smalle, Formen forøvrigt som hos Asilus. Stili thecæ
mangle; Musklerne gaae til Baghjørnerne af Fulcrum.
Til Stenopogon Loew slutter sig Gonioscelis Schin. og
maaskee Bathypogon Loew. Jeg har foruden St. Sabaudus F.
undersøgt udvendigt St. Milvus Loew, St. Loewii Schin., St.
ochreatus Loew, St. incomtus Loew og St. longiventris Loew,
samt Gonioscelis setosus Wied., der alle viste den største
Overeensstemmelse med den dissekerede Art.
Gen. Dasypogon Meig. (Tab. IV. Fig. 23—25). Som
typisk Art er dissekeret G. Teutnnus L. Hovedets Skeletdele
ere middelstærkt chitiniserede. Cornua pharyngis (Fig. 24)
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
