Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
temmelig tæt Række Sandsetappe, der ere smaa, men meget
tydelige. M. depressor labri synes at være tilstede.
Hypopharynx (Fig. 17 og r, Fig. 13) naaer omtrent
tre Fjerdedele af Overlæbens Længde. Ved Roden er det
af anseelig Brede, men afsmalnes temmelig hurtigt, saa. at
mere end den yderste Halvdeel er smal, med næsten parallele
Siderande; nærved Spidsen udvides det atter lidt og afrundes
endelig. Det er ret, Undersiden er noget convex,
Chitini-seringen ret fast, særlig ere Spyttegangens Vægge faste fra
et Stykke fra Roden til lidt før Spidsen, hvor Spyttegangen
aabner sig saaledes, at den yderste, lidt udvidede, tyndt
chitiniserede Ende af Hypopharynx kommer til at danne en
lille, aflang, flad Skaal.
Kjæberne ere svagt udviklede. Stammen (u, Fig. 13
og 18) gaaer som en forholdsviis smal, fast Skinne omtrent
fra Hypopharynx’s Rod lige bagud langs Overranden af
Underlæben, saa at der bliver en ikke saa smal blødhudet Stribe
af Kinden ovenover; Stammen naaer til Hovedets Bagside,
men ikke om paa denne, saa at den ikke nær naaer sammen
med den tilsvarende fra den anden Side. Jeg har fundet de
to sædvanlige Muskler, m. adductor (24) og m. abductor max.
(26), men de vare sprængte, saa at jeg ikke veed noget
Sikkert om deres anden Tilheftning. Kjæbepalpen (w, Fig.
18) er kun en temmelig lille, trind, tyk Knude, siddende
nærved den forreste Ende af Stammen. Kjæbefligen (v, Fig.
13 og 18), der kun er halvt saa lang som Overlæben, er en
lille, ikke synderlig bred, men ret fast chitiniseret Plade; ved
Roden er den lidt smallere, og dens Forbindelse med
Stammen er svagere chitiniseret, paa en saadan Maade, at man
kommer til at tænke paa en rudimentær Ledføining; Spidsen
er tyndere og budt afrundet; paa Ydersiden er den flint, inen
ikke tæt haaret.
Underlæben er af en eiendommelig Bygning; hos den
undersøgte Art har den henimod to Trediedele af Hovedets
Høide, er ikke fuldt dobbelt saa lang som Overlæben, og af
en anseelig Tykkelse. Den förste Halvdeel er næsten trind,
paa Undersiden og lidt opad Sidefladerne meget fast chitini-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
