- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række fjortende Bind /
517

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

517_

af en stor med Afbildninger ledsaget Monographi, som
desværre paa Grund af Forfatterens Øiensvaghed aldrig er
udkommen. Simon giver en almindelig Oversigt over Dyrenes
ydre Bygning, deler dem i tre Underfamilier og leverer
fortræffelige Beskrivelser ledsagede af mange smukke Afbildninger
af de franske Arter, af hvilke ikke faa ere beskrevne her for
förste Gang. Han har i systematisk üenseende gjort væsentlige
Fremskridt , benyttet heelt eller tildeels nye Charakterer til
Opstilling af Slægter, og bliver den Forfatter, hvis Arbeide
der i systematisk Henseende maa tages meest Hensyn til.
Endnu kan nævnes et større Arbeide af Dr. Tömösvary
Ödön: Pseudoscorpiones Faunæ Hungaricæ, 1882,
p. 135—256 med 5 Tavler. Den her givne Opstilling og
Begrundelse af Slægter er væsentlig en Udskrivning af Simon
og L. Koch, men i Artsbeskrivelserne har han optaget
enkelte nye Charakterer, saaledes Formen af »galea« paa
Kind-bakkeantennerne og Kløernes Form hos Chelifer cancroides.

Efter denne ganske korte historiske Oversigt vil jeg gaae
over til nærmere at omtale Værdien af de hidtil benyttede
Charakterer for Slægter og af nogle Artscharakterer, samt
de for en Deel hidtil upaaagtede Forhold, der efter mit
Studium af disse Dyr forekomme mig at have væsentligere
Betydning.

Hos alle de nævnte Forfattere finder man som en af
Hovedcharaktererne for den lille Slægt Chiridium, at dens
Bagkrop kun skal besidde ti i Midten deelte Rygskinner,
medens man hos alle andre Chernetider finder elleve. Denne
Angivelse er imidlertid urigtig, thi vel er den ellevte Skinne
ikke synlig lodret ovenfra, men ved med en blot nogenlunde
god Lupe at undersøge Dyret bagfra, opdages den let som
en skarp afsat, i Midten udeelt, mørk Chitinstribe. Her kan
ogsaa gjøres opmærksom paa, at naar Antallet af
Bugskinnerne angives forskjelligt, enten til ni (Simon) eller ti (Menge),
saa kan man hos mange Former aldeles bestemt eftervise ti,
og det er paa en stor Gary pus fra St. Thomas lykkedes
mig, ved at bøie Forkroppen tilbage i en Vinkel mod
Bagkroppen at finde en ikke meget tydelig forreste, talt bagfra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:04:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b14/0529.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free