Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
523_
trykt, næsten cylindrisk, dens Forrand er altid afskaaren
paa-tværs, kun meget lidt kortere og ikke sjelden noget længere
end Bagranden og i Midtlinien trukken ud i en lille, meer
eller mindre udpræget, oftest trekantet Spids, der af Simon
med Urette er bleven kaldt »epistoma«.
Kindbakkeantennerne, »mandibulæ«, ere meget
forskjellige bos de to Grupper, og da deres Bygning tilmed
kun er ufuldstændig kjendt, blive de her nærmere beskrevne.
Ilos Obisiinæ, hvor de vise den simpleste Bygning, ere de
store (Z. D. Fig. 6 og 7), saa at deres Brede tilsammen er
mindst to Trediedele af Forkroppens Brede ved dens
Bagrand; baade den tykke Grunddeel, Haanden, manus, og
Saxens to Grene eller Fingre, di gi ti, ere paafaldende
kraftige (Fig. 6. b). Den faste Finger, pol lex, er ved Roden
meget tyk og bred, løber jevnt ud i en Spids og er
uregelmæssig takket langs sin Inderrand eller den Rand, der vender
mod den bevægelige Finger, index, og bort fra Dyrets
Midtplan; Index er ligeledes takket langs Indérranden, i
Enden er den udviklet til en afrundet, lav Knude, og Spidsen
af Inderranden løber ud i en stærk Tand (Fig. 6. d);
Inderrandene af Saxens ,Grene slutte ved dens Lukning sammen
paa langs, Dg Spidserne krydse hinanden i ret betydelig Grad.
Nær Inderranden af Index tindes paa dens Underside den
saakaldte »serrula« (Fig. 6 d, a), et meget anseeligt, fladt,
tyndt, noget halvmaanedannet Chitinblad, hvis udadkrummede
Kant i en større (Obisium) eller mindre Grad (Chthonius),
men aldrig i hele Længden er fastvoxen til Index, idet dens
yderste Ende altid er fri; den er ved Indskjæringer, der vel
ere dybe, men ikke nær naae til Grunden af det ret brede
Blad, deelt i mange (hos Ob. muscorum omtrent 30) lange,
smalle, væsentlig eensdannede Flige, laciniæ; hele Serrula
staaer som bekjendt frit ud fra Index i en nedad- og noget
indadvendt Retning. Paa Undersiden af Pollex tindes langs
dennes savtakkede Rand en lignende Serrula (Fig. 6. c, e),
der dog ikke er saa bred som den forrige, men ligesom denne
ikke fastvoxen igjennem hele sin Længde og er deelt i mange
Flige. Paa Undersiden af Manus findes lidt fra Index’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
