Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOGLE IAGTTAGELSER OVER DANMARKS FUGLE,
MED SÆRLIGT HENSYN TIL VENDSYSSEL
AF J. C. H. FISCHER
(Slutning)
Grjøgen (Cuculus canorus) er meget talrig i Vendsyssel,
isaer i Hedeegnene, hvor man ofte kan see tre til fire Stykker
paa een Gang. Henimod Aften søger den gjerne fra Mark
og Hede til Haverne for at overnatte, og bidrager meget til
at oplive disse. Ved at gaae gjennem Birkelse Have i
Aftenstunden kan man ofte tælle over en halv Snees. I smukt
Veir har jeg ofte hort dens Kukken hele Natten. I
Almindelighed er der kun høist ringe Forskjel paa de enkelte
Individers Toner; den ene Gjøg kukker næsten ganske som den
anden; men der gives dog Undtagelser. Jeg har saaledes i
nysnævnte Have baade i Foraaret 1860 og 1861 hort en Gjog,
der tilmed var en flittig Sanger, frembringe et dybt og
vidt-lydende »Gøi-go, goi-go-go«, og da Tonerne lode ganske eens
begge Aar, have de udentvivl været frembragte af en og
samme Fugl.
De første Gjøge ankomme til Vendsyssel et Par Dage
før Løvspringet, der, regnet fra den Tid, da Bøgeskoven viser
sig grøn i Frastand, indtræffer omtrent den 8de Mai, dog
ofte senere. Yngletiden, der maa rette sig efter de Fugles
Yngletid, i hvis Rede Gjogen anbringer sit Æg, kan i
Regelen ikke indtræde før ind i Juni. Endnu noget ind i
August har jeg seet Pleieforældrene fodre deres store Børn, der
II. 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
