- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række andet Bind /
35

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35

skjød jeg af den ene Flok en ung Hun, paa hvis Haledækfjer
og Styrere Dunene endnu sadde. Men det forekommer mig
neppe sandsynligt, at de Gamle skulde være dragne saa
tidligt med deres Unger fra det høie Norden, hvor de i
Almindelighed yngle, at Ungerne ved deres Ankomst til Vendsyssel
endnu skulde bære Duun paa deres Dragt, og derefter dvæle
her en saa lang Tid som til idetmindste Midten af September.
Langt rimeligere synes det, at de have ynglet i Nærheden,
og da Tot. glottis er fundet ynglende i Skotland, hvorfra jeg
har dens Æg, er der heller ikke noget Urimeligt i, at den
kunde yngle i Vendsyssel. Men noget uomtvisteligt Beviis
derfor har jeg ikke. Om Efteraaret er det ikke sjeldent at
finde denne Fugl i Kjøbenhavns Vildtkjældere; i Efteraaret
1861 saaes den endogsaa hyppigt i disse. Det er derfor
paafaldende, at baade Teilmann og Faber kunde være i
Uvished om, hvorvidt den lod sig henregne til de danske Fugle,
og man fristes til at troe, at den i de senere Aar er bleven
almindeligere hos os. — Det er bekjendt, at Hvidsneppen,
naar den er vingeskudt, svømmer og dykker med Færdighed.
Men den svømmer ogsaa uden at være vingeskudt. Ved at
liste mig, skjult i en Groft, til en Mergelgrav, hvori en Flok
paa 10 til 12 Stykker opholdt sig, har jeg havt Leilighed til
at betragte denne smukke Fugls Adfærd nøiere, og jeg saae
der, at flere af Flokken svømmede livligt omkring imellem
de Vandplanter, der voxede i Graven.

Holtsneppen (Scolopax rusticola) viser sig gjerne sidst
i Marts i Vendsyssel; men Hovedtrækket falder i
Almindelighed forst en Uge ind i April eller noget senere.
Foraars-trækket er størst paa Ostkysten og i nogle Aar meget
talrigt, medens kun enkelte vise sig paa Vestkysten og i
Høide-ryggens Skove. Om Efteraaret komme derimod i Regelen
kun meget faa. Paa Foraarstrækket tøve de sjelden mere
end nogle enkelte Dage, og naar det har været Regnveir og
alle tidligere Spor af deres Excrementer derved ere
udslettede, kan Jægeren af og til have Leilighed til at over-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:51:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b2/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free