Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
sikkre sig føst l-’odfæste, hvis den tvinges til at flyve op;
den har da Halen opløftet, Vingerne nedhængende, Halsen
indtrukket og Næbet boiet nedad, og afventer i denne
Stilling, om ikke dens Roligheds Forstyrrer vil gaae forbi.
Op-jages den, saa flyver den oftest ikke liøit eller langt, men
kaster sig igjen i Nærheden, og skjuler sig da enten strax
eilei- reiser sig først op til sin fulde Høide, dreier Hovedet
og betragter et Oieblik sin Forstyrrer. 1 sidste Tilfælde er den
sky, og Jægeren veed da, at han ikke strax skal gaae til
den. Forskrækkes den under Opflyvningen, saa stiger den
gjerne næsten lodret iveiret og udstøder et »Rhæp-rhæp«,
der noget ligner den tamme Ands, men er svagere. 1 varmt
Veir, især fra Midten af August, sidde Fuglene ofte ganske
stille i Middagstimerne, omtrent fra Kl. 12 til 3, og skjule
sig da, som Ledigheden tillader det, i liøit Græs, der er
faldet om tilsiden, i lavt liggende Kornmarker, hvor de gjerne
opholde sig, i Lyng eller deslige, helst paa et Sted, hvor de
tillige kunne sidde i Vand. Under saadanne Omstændigheder
holde de fast, og det er meget vanskeligt for Hunden at tinde
dem. 1 klart Veir holde de i Regelen bedst; men paa nogle
Dage ere de mere urolige end paa andre, og i det Hele i
nogle Aar mere flygtige end i andre, saa at det otte kan
være meget vanskeligt at komme dem paa Skud eller
endogsaa blot faae dem til at flyve op, fordi de vedblive, skjulte
i Græsset, at løbe om bag Hunden, uden at jeg tør have
nogen Formodning om Grundene til denne forskjellige Adfærd.
1 nogle Aar tindes de ligeledes hovedsagelig paa temmelig
tørre Steder med fast Bund; i andre (f. Ex. i 18ül) næsten
udelukkende paa moradsige Steder og i oversvømmede Enge,
hvor Jægeren kan have den fulde Længde af sine
Vandstøvler behov.
Baade Tiden til Efteraarstrækket og Antallet af de
nordfra kommende Fugle, der vise sig under det,
afhænger af Aarets Fugtighed. Efter en tor Forsommer drage
til Jægerens Sorg de fleste Tredækkere bort, saasnart
Ungerne ere stærke nok dertil, altsaa sidst i Juli; men i et
jevnt tugtigt Aar, der er det almindelige, begynder Trækket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
