Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
hvide Partier, endogsaa Yderfanen i den yderste Slagfjer,
smukt rodgule.
Ungen i Duundragt er over det Ilele meget mørkere
end Tredækkerens. Bundfarven er hruun, paa Brystet og
Bugen samt enkelte Partier af Hovedet og Halsen med
guul-agtigt Anstrøg. Paa Forhalsen og Kroen tindes en stor
sortebruun, i Midten lysere Plet, der paa begge Sider er
omgiven af Duun med sølvhvide Spidser. Paa Oversiden
dannes Tegninger paa dobbelt Maade, deels ved større og
mindre sortebrune Pletter, deels ved sølvhvide Spidser paa
Dunene. Fra Mundvigen gaaer en sortebruun Stribe til Øiet,
og en anden skraat ned over Underkjæben. Fra Siden af
Panden gaaer en guulbruun Stribe langsmed Issen, og
fortsættes i en mørkere bruun Stribe over Øiet. Midten af
Panden og Issen er sortebruun; paa Overgangen mellem Pande
og Isse danne de sølvhvide Spidser paa Dunene et hvidt
Tverbaand, og tvers over Panden dannes paa samme Maade
en lys Krands, der afsluttes i Nakken. Naar Fjerene
begynde at vise sig imellem Dunene, er Ungen lidt, men kun
ubetydeligt lysere, og Pandens og Issens Tegning er baade
da, og endnu naar Fjer næsten heelt bedække Kroppen,
væsentlig den samme; forst naar Ungen kan flyve, fremtræder
paa Hovedet den gamle Fugls Tegning, men selv da sees
endnu det livide Tverbaand paa Overgangen mellem Pande
og Isse. Læggen er det Sted, der baade hos den dobbelte
Bekasin og Tredækkeren sidst bedækkes med Fjer. — 1 Juli
1855 fandt min Hund to ganske spæde Unger, som jeg tog
levende med i min Skvdetaske. Der begyndte de snart at
j c? ti
lade sig høre, rimeligviis kaldende paa de Gamle. Disse
vare imidlertid langt borte; men en guul Vipstjert, der vel
har havt Unger og fundet Lighed mellem Bekasinungernes
og dens egne Ungers Kalden, omflagrede mig et langt Stykke
Vei, vistnok i den Tanke, at jeg havde røvet dens Unger.
Da jeg kom hjem og fremtog de smaa Bekasiner, krøbe de
ind i min Haand for at varme sig, og gave derved en Lyd
fra sig, der meget lignede Kyllingens, naar den skjuler sig i
Moderens Fjer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
