Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Mand bragte mig en gammel Han af Bjerganden (A.
ma-rila), som han havde seet flyve forbi, og pludselig falde dod
til Jorden. Den 21de og 23de Februar 1855 besøgte jeg i
Selskab med Flere Vesterhavets Kyst. Iler lægger Isen sig
kun sjeldent; men i de foregaaende Dage havde det været
stille Veir, og der havde da kunnet danne sig et Iislag lidt
ud fra Kysten. Ved senere indtraadt Blæst var det dog
igjen forsvundet, saa at Havet var ganske uden Iis paa de
nævnte Dage. Det tykke Sneelag var ved Bølgerne trængt
tilbage, gjennemblødet af Vandet, og derpaa frosset til en
Iismasse, der med mange Udhulinger og fremspringende
Kanter dannede et omtrent to til lialvtredie Alen liøit Gjerde
langs hele Kysten, i en Afstand fra Vandets Middelstand af
20 til 50 Alen eller noget mere, paa hvilket Stykke Kysten
var ganske fri for Snee og Iis. Det første, man blev
opmærksom paa ved at nærme sig Kysten, var en Mængde
cløde Fugle, der laae opskyllede af Havet over den hele
Landstrimmel, som dannede Grændsen mellem Iis og Vand.
Især var det Hunner og unge Fugle, der vare bukkede under,
og den Art, der havde leveret det største Antal, var den
toppede Skallesluger (Mergus serrator); efter den kom
Bjerg anden. Mange vare sønderrevne og meer eller
mindre opædte, rimeligviis af Ræve fra de tilstødende Klitter;
thi disse maae have fundet et vel forsynet Spisekammer ved
Havbredden i denne Vinter. Ude paa Havet, i en Afstand
af nogle hundrede Alen fra Kysten, saaes Ænder i tusindviis,
der dannede et Bælte, omtrent jevnløbende med denne,
hvilket fortsattes saa langt jeg havde Leilighed til at see. Jeg
formoder, at der her imellem Sandrevlerne har været et Sted
af passende Dybde for Dykningen og niaaskee med rigelig
Fode. Øiensynligt vare Sort a n de n (Anas nigra) og Flø i e 1
s-auden (A. t’usca) stærkt repræsenterede; den sidste syntes
efter det ringe Antal Døde, der fandtes af den, at være
bedst istand til at taale Kulden. Talrige vare ogsaa
Bjerg-anden og Ilviinanden (A. clangula). Af og til flöi
Ænderne fra Havet ind til det omtalte lisgjerde, og krøbe ind i de
Udhulinger, der ved Høivande vare udskyllede at Havet, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
