Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
dannet Plet, hvilken, som jeg formoder, angiver den Aabning,
hvorigjennem Spermatophoren ved Parringen uddrives.
Halen overgaaer Genitalringen noget i Længde (den udgjør
omtrent j af Totallængden), men staaer betydeligt tilbage for den
i Brede, eller er af smal og langstrakt Form. Den bestaaer af to
tydelige Ringe foruden de sædvanlige Halevedhæng; første Ring er
meget kortere end anden eller udgjør neppe g af dennes Længde,
hvorimod de i Brede omtrent stemme overeens. Anden Ring er
bagtil snarere fladt udbuet end skraat afskaaren mod Siderne; i
Midten, hvor Gadboret aabner sig, viser den et temmelig dybt
linie-dannet Indsnit.
Halevedhængene udgjøre næsten j af Halens Længde og staae
ikke meget tilbage for den förste Halering i Længde; de ere
langstrakte, omtrent dobbelt saa lange som brede, vidt adskilte
indbyrdes , af noget uregelmæssig Form og væbnede med fem Børster,
af hvilke den yderste er den korteste, den næstinderste den længste,
fuldt tre Gange længer end Vedhængene.
Hunnen. Naar jeg ovenfor har betegnet endeel af mine
Exemplarer, der i Størrelse betydeligt overskrede 24’4, som Hunner,
uagtet de ingen Æggesnore have, saa grunder dette sig paa, at
jeg-hos dem alle har konstateret Æggesnore i Genitalringens Indre, mere
eller mindre udviklede, men stedse tydelige og med de enkelte Ægs
Sondring tilstrækkeligt betegnet. Denne Sag er altsaa hævet over
al Tvivl. Med Hensyn til Hunnernes indbyrdes Forinafvigelser er
Folgende at fastholde: Hannens Fonn kan betragtes som Artens
rette og eiendommelige; alt efter som Hunnen voxer og skrider frem
i Forplantnings-Modenhed, fjerner den sig mere og mere fra denne
Grundform. Dette gjælder fortrinligt Skjoldet, som igjennem talrige
Modifikationer naaer fra Hannens brede, noget firkantede og- puklede
Form til den fuldvoxne Huns ovale og jevnt hvælvede. Ogsaa
Genitalringen har mange Gradationer i Størrelse og Fonn at
gjen-nemgaae, inden den kommer til den brede og korte Hjerteform, der
betegner den modne Hun. Men her maa imidlertid mærkes, at
Genitalringens Fonn hos alle mine Exemplarer af Hunnen afviger
fra Hannens, eller gjennem sine Afvexlinger dog synes eiendommelig
for Kjønnet, idet den fra en langstrakt tirkantet Form efterhaanden
nærmer sig til Flaskeform. Hvorvidt Hunner af en yngre Alder,
end de af mig undersøgte, maaskee kunne frembyde Tilnærmelse i
dette Punkt til Hannen, maa jeg overlade til fremtidige Forskeres
Afgjørelse. Et Kjendemærke, hvorved Hunnen altid efter min
Erfaring kan skjelnes fra Hannen, er, at Halen er treleddet istedetfor
toleddet, tydeligst og skarpest hos de yngre Individer; hos den
voxne Hun ere de tre Led snarere antydede end bestemt udprægede.
Af alt det Anførte bliver det klart, at man, for at tilveiebringe en
sikker Begrændsning mellem Kjonnene, maa abstrahere denne af
fuldvoxne Dyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
