Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
bagestaaende, eet undtaget, sluttede sig til Formen Specilligus Dana,
hvorom mere nedenfor. Af de fire Nogagus - Individer havde det
største lidt over 4"’ Længde, de to næste holdt lidt mere end 3’",
og det fjerde lidt mindre. Ved at sammenligne dem opnaaes
adskillige Vink om Dyrets Udvikling. Det er disse fire (Hanformen),
jeg først skal beskjæftige mig med.
Med Hensyn til Formen i Almindelighed kan forst mærkes, at
Rygfladen viser en svag Længdekjol paa Midten af alle de frie
Brystringe. Paa Siderne af denne Kjol, tæt ved Ringens bageste
Rand, vise sig et Par smaa Torne; Genitalnngen har desuden et
Par omtrent i Midten sf Længden.
Skjoldets Længde fandt jeg hos mit storste Exemplar lig med
Dyrets halve Totallængde, Haleborsterne, som sædvanligt, udelukkede
af Beregningen, dets Brede lidt større end Længden (Forholdet som
16 til 15); Formen fladt hvælvet, noget firkantet; intet Spor til
Øine. Hos mit andet og tredie Exemplar overskred Skjoldet den
halve Totallængde (Forholdet mellem det og den bagved liggende
Deel omtrent som 13 til 11), men Breden var endnu lidt større
end Længden. Hos det sidste Exemplar fandtes Forholdet mellem
Skjoldet og den bag det liggende Deel som 11J til 10, men dets
Brede naaede neppe Længden. Heraf sees altsaa, at den
forholdsvise Længde af Dyrets bageste Deel og af Skjoldets Brede med
Alderen tiltage. De to sidstomtalte Exemplarer viste bestemte Oine o :
ovale, tæt op til hinanden liggende Pigmentpletter ved Euden
omtrent af Skjoldets förste Trediedeel. Fra Skjoldets bageste Areas
bageste Rand tæt indenfor Sideareaerne udgaaer paa hver Side en
kort, bred, afrundet Hudlap. Denne viser ved sin overmaade fiint
stribede Overflade, at den understøtter Dyrets Tilheftning. At den
ogsaa i nogen Grad (med sin inderste Deel) kunde staae i
Respirationens Tjeneste, er ikke ganske usandsynligt.
hen til for Oplysning. Han har undersøgt L.’s
Original-Exemplar i British Museum og derefter meddeelt en Diagnose
(Crustacés III. 459) og en Afbildning (Regne animal tab. 78
fig. 3). Da denne sidste savner Detailler paa en eneste nær.
og da en Diagnose ikke kan gjøre en Beskrivelse overflødig,
var det i sin Orden, at Dlirr. Steenstr.-Lütk. droge Arten
»med ind under deres Bearbeidelse«, især da de fandt den tidligere
fremstillet »hverken fuldstændigen eller aldeles korrekt«. Men.
hvis jeg ikke feiler, lade disse Ord sig ogsaa anvende paa,
hvad de have meddeelt, hvilket foranlediger mig til, ikke at
give en heel ny Beskrivelse, men adskillige fuldstændiggjorende
Bidrag og især Oplysning om Kjøiisforholdeiie, saaledes son»
jeg har opfattet dem.
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
