Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J363
Naar Hovedet sees ovenfra, bliver man langs dets Sider to
meget store, plumpe, utydeligt leddede (maaskee treleddede) Folere
vær, der fortil boie sig indad, følgende Hovedets Hand, og ikke
ere langt fra at naae hinanden med Spidserne. Sees Hovedet fra
Siden, viser sig, udgaaende fra dets bageste Rand eller fra
Begyndelsen af Halsen, et toleddet Fodpar, som strækker sig frem
mod Hovedets forreste Ende og kun giver lidet efter for de
nysomtalte Folere i Plumphed.
Mellem disse to Par Lemmer fremtræder det tilspidsede Næb
med dets Hjælperedskaber; det naaer ikke ganske med Spidsen til
Hovedets forreste Rand. Paa dets Sider fortil vise sig to smaa,
lidt tilspidsede eller koniske Redskaber, som synes treleddede og
ligge næsten paatvers, eller dog have meget skraa Retning. Om
disse fremstille et Par Famlere, eller ere at betragte som en indre
Green af Følerne, tor jeg ikke afgjøre. I Næbets Indre har jeg
iagttaget temmelig stærke Kindbakker, som i Enden ere væbnede
med Savtænder paa den indre Rand (syv Savtænder og en stærkere
fremtrædende Spids i hver Ende). Flere Smaaredskaber synes
anbragte paa Siderne af Næbet udvendigt, men Integunienternes Blodhed
og den deraf følgende Ubestemthed i Formen have ikke tilladt mig
at opfatte dem med Sikkerhed.
Ved Halsens Ophor, eller tæt foran Genitalringens Begyndelse,
udgaae Ueftearmcne under en Vinkel fra Dyrets Bugtlade; de ere
korte (omtrent af lige Længde med Halsen uden Hovedet), tykke,
rynkede, adskilte til Enden, hvor de løbe sammen for i Forening
at udsende en meget lille, sortebruun, (lad Heftckuap med særdeles
kort eller næsten ingen Stilk. Hvad der iøvrigt er betegnende for
Heftearmene, ere de langs deres nedre Rand udvendigt befæstede
Traade eller Fryndser; disse danne to Knipper, et forreste og et
bageste, hvert i Regelen bestaaende af fire Traade, der atter i
Regelen ere mere eller mindre dybt kløftede i Enden, og saaledes
danne otte Spidser. Jeg- har fundet det forreste Knippe omtrent af
lige Længde med Armene, det bageste lidt længer. Iøvrigt maa
mærkes , at der ikke blot findes megen individuel Afvexling i
Traadenes Tal og Kløftningens Dybde, men at selv hos samme
Individ sjeldent Traadene paa den ene Side stemme med dem paa
den anden.
Gcnitalringen, som med sine Fryndser indtager omtrent jj af
Totallængden, uden disse næsten Halvdelen, har en simpel Sækform
eller kort Kølleform. Traadene, som udgaae fra dens bageste
Rand i fire Knipper, to forreste og to bageste, ere tæt stillede og
udgjøre ligesom et Skjørt: deres Længde indtager nærved af
Totallænerden. .leer antaerer, at det reøfehnavssiere Antal Traade i
C o Ö ’ 00
livert Knippe kan ansættes til sex, dog er Tallet vanskeligt at
fastsætte formedelst Forgreningsmaaden (tildeels finder dobbelt
Forgrening Sted), hvortil endnu maa føies, at Forholdets Ustadighed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
