- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række andet Bind /
438

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J438

dernæst, at disse Dyr, ialtfald tvungne sf Sult, ogsaa fortære
animalsk Fode, navnlig Insekter; og jeg har selv oftere seet,
hvorledes de, naar jeg forsomte dem med Fode, omsider
begyndte at fortære hverandre indbyrdes, og det har forekommet
mig, at de, naar de forst begyndte herpaa, ikke horte op
dermed, selv naar jeg igjen gav dem rigelig Føde. Jeg
antager dog, at det er Sulten, som først driver dem til
overhovedet at tage animalsk Næring til sig, og at det derfor
ikke er rigtigt ligefrem at kalde dem omnivore, saaledes som
Marcel de Serres1) gjør det, idet han navnlig støtter sig
paa Mandiblens Bygning.

Anden Skade end den omtalte paa Frugt og Blomster
gjør Ørentvisten ikke Menneskene. Spørgsmaalet om dens
Trængen ind i Øret -) paa Mennesker er vidtløftigt behandlet
af næsten Alle, som have skrevet om disse Dyr; de positive
Iagttagelser med Hensyn til dette Spørgsmaal ere kun faa,
og selv har jeg ikke noget nyt at tilføie her. Tangen,
hvormed alle Orentviste ere væbnede, bruges vel sjeldent til
Angrebs- eller Forsvars-Vaaben, dog kunne de klemme ikke
saa lidt med den, og naar man haandterer en Ørentvist eller

7 o

tager fat paa den, vil den i Reglen bruge sin Tang efter
bedste Evne til at knibe med. Nogen anden Brug af Tangen

O O O

gjør den egentligt ikke, og den Antagelse, som (her tillige
stottet paa den forskjellige Udvikling hos Han og Hun) laa
saa nær, nemlig at antage, at Hannen holdt Hunnen fast ved
Hjælp af Tangen, har, takket være De Geer3) aldrig rigtigt
vundet Indgang4).

1) Comparaison des Organos de la mastification des Orthopteres
avec ceux des autres animaux (Ann. d. Mus. Tom. XVI. 1809 p. 65).

2) Det vilde være ret heldigt, om man af Ordet Orentvist kastede
de to förste Stavelser hort og kaldte Dyret med det jydske
Udtryk Tvestjert (udtales Tvestjat), det er »dobbelt Hale«.
Ogsaa i Sverrig er dette Udtryk vistnok det almindeligste
(Linné, Zetterstedt, Dahlbom, v. Borck kunne jevnfores).

3) Forresten findes i den tydske Oversættelse af De Geer, B. I.
I>. 73, en Anmærkning af Oversætteren, hvori Ørentvistens Tang
siges at have samme Betydning som f. Ex. Scorpionlluens til
at fastholde Hunnen under Parringen.

1) De Geer selv siger kun: »il tate le ventre avec sa pince pour
rencontrer» etc.., see ovenfor. Léon Dufour bruger Udtryk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:51:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b2/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free