Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4G1
Hos Forf. acanthopygia er Sædblæren forholdsviis noget
større end hos Forf. auricularia.
Sædgangen fremstaaer ved at Sædblæren tragtformigt
er udtrukken til den ene Side og saaledes gaaer over i et
langt Rør, der dog falder i flere vel afsondrede Dele.
Sædgangens første Deel til knudekjertlen er kort, kun c. 0,532
M.m. lang, men tyk navnlig ved sin Begyndelse, saa at dette
Stykke af den næsten faaer en Kølleform. 1 Bygning ligner
den Sædblæren, kun mangler fra nu af det indre Epithelium.
Jeg har stedse fundet en kort, blindt endende Sidegreen
udgaaende fra dens Begyndelse og løbende langs med
Hovedrøret henad Knudekjertlen til. Længden af denne Sidegreen
er c. 0,2 M.m., og dens Bygning som Hovedrørets, kun er
dens indre Hinde noget tykkere, mere guulladen og endende
med en svag Opsvulmning.
Sædgangens anden Deel dannes af Knudekjertlen,
som kan betragtes som en i Henseende til Masse otr secer-
O >_
nerende Virksomhed stærkt udviklet Deel af Sædgangen.
Som allerede før omtalt er den noget mindre end Sædblæren
og ligger omsluttet tilligemed denne af en fælles
Bindevævs-hinde. Dens Bygning er meget vanskelig ret at tinde Rede
i. Farven er ganske klar og gjennemsigtig, men efter at
have ligget i kort Tid i Vand, antager Kjertlen i
Almindelighed en rødladen Farve, som synes at udgaae fra dens
Midte og taber sig henimod Overfladen. Dens Kjertelnatur
er dog ikke til at miskjende, og det Secret, som den maa
antages at udsondre, kan da enten tjene til at fylde den
nærliggende SædbhTre, eller til at afgive den fornødne
Fugtighed for Sæden, medens denne strømmer gjennem Kjertlen.
Sædgangens indre Hinde, hvor den begrændser Lysningen
inde i Knudekjertlen, bliver ogsaa i den Grad tynd og tiin,
at den paa en større Strækning lige kan skimtes;
Sæd-gangens ydre Hinde bliver derimod snarere tykkere og fastere
og udvider sig næsten kugleformigt for at kunne danne
Knude-kjertlens ydre Væg.
Hos Forf. acanthopygia er det förste Stykke at
Sædgangen stedse noget længere og smækkrere, og Siderøret er
fig. 6 og 7 c.
tig. 1 d.
tiil. 6 og 7 d.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
