Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J489
at han til det Sidste kunde vedblive at kneise vidt op over
alle sine Samtidige; men det kan dog ikke blive skjult for
en opmærksommere Betragtning, hvorledes den overordentlige
Forøgelse af Stoffet, der indtraf i de første Decennier af
dette Aarhundrede, tildeels som en. Følge af Sydamerikas
større Tilgængelighed for Europæerne, efterhaanden mere og
mere overfyldte og slappede og tilsidst ganske sprængte den
tidligere vundne Form for Betragtningen. I Regne Animal
gjenkjender man neppe mere den forrige Bygning, halvt
nedbrudt, som den staaer der, og udvidet med mangehaande lette
Tilbygninger, som dog kun ufuldkomment udfylde deres
Bestemmelse, medens de tilsløre og vanhelde det tidligere ædle
Præg og ilde passe til den oprindelige grundmurede Fasthed.
Hvad der af den tidligere Behandlingsmaade i sin fortsatte
Anvendelse krævede Tid og sindig Hengivelse, er opgivet, og
nye Begreber henskrevne i løsere Omrids. Skjøndt det
Samme overhovedet kan siges om Fabricius, naar man
sammenligner de Værker, der skrive sig fra hans kraftigste
Tid, med de senere, saa bliver Forholdet med ham dog
derved væsentlig et andet, at hans Behandlingsmaade, hvor
uberegnelig stort det Fremskridt end var, den i og for sig
indeholdt, dog ifølge sin Natur slet ikke lod sig udvide
udover et bestemt Punkt, uden at briste med det Samme.
Efterat Latreille var fremtraadt med Ideen til naturlige
Familier, maatte en Systematisering, hvis baade Grundvold og
Endemaal var det paa Munddelenes Fonn byggede genus:
1 J CO o
genera tot sunt, quot similiter constructa instrumenta cibaria
proferunt diversæ species naturales (Philos. ent. Dispos. § 6, 1),
og som vel ikke betvivlede, at der gaves naturlige Grupper
af Slægter (»classes«), men tillige lærte: at nondum tempus
est, eas elaboräre, quum tyrones adhuc scientiæ simus (ibid.
’i 7, 2), uden videre være afsluttet og tilhøre en forbigangen
Tid. Det er vistnok let, nu at see, at Meget alligevel endnu
havde ladet sig udrette selv ad den engang fast indpælede
Vei, især om han havde kunnet løfte sig til en mere
physiologisk Betragtning af de vigtige Redskaber, hvorpaa han ene
vilde bygge sine Slægter; men at han i sin Alderdom skulde
li.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
