Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J578
herfra den 7de April, og i Dagene fra den 8de til den 10de
April anstilledes fra Morgen til Aften Undersøgelser af dem
i Almindingen, med virksom Understøttelse af Hr. Rosen og
Flere. Resultatet heraf var, at den 9de fandtes af Hr. Rosen
en Rede, paa hvilken Fuglen saaes at ligge. Man steg op i
et tæt ved staaende Træ, for ikke mere end nødvendigt at
forstyrre Fuglen, hvis den kun skulde have lagt et enkelt
Æg. Først da man havde naaet over Redens Høide og
saaledes var næsten lige ved den, Høi Fuglen bort med lydløse
Vingeslag og uden at lade nogen Tone høre. Spændingen
var naturligviis stor, men Overraskelsen ubehagelig, da det
viste sig, at Reden indeholdt — tre Unger. Altsaa atter for
seent! Ungerne, der endnu vare blinde, havde næsten en
Stærs Størrelse og vare vel derfor omtrent en Uge gamle;
paa Hovedet bare de graahvide Duun og nedad Ryggen samt
paa den øverste Deel af Vingerne fandtes Duunstriber af
samme Farve; paa Vingerne viste sig de første Spor af
Blodpinde; iøvrigt vare de ganske skaldede, men Næbets
eiendommelige Form dog tydeligt at kjende.
Sandsynligviis skyldes det Foraarets usædvanlige
Mildhed, at Fuglen iaar har lagt tidligere end ifjor, da jeg troede
at kunne ansætte Tiden til omtr. 1ste April eller lidt for;
iaar maa nemlig Æglægningen være foregaaet i anden Uge af
Marts, idetmindste for dette Pars Vedkommende.
Reden var i Bygningsmaade og det anvendte Materiale
aldeles overeensstemmelse med de ifjor fundne Reder, saa
jeg herom kan henvise til den allerede givne Beskrivelse.
Ligesom disse var den anbragt i en Gran ikke langt fra en
Skovvei, omtr. 15 Alen høit, og befæstet ved de udgaaede
Grene, men dog temmelig nær ved den grønne Top.
Lærketræer, fra hvilke Fuglen henter en væsentlig Deel af
Byggematerialet, voxe ikke i Nærheden, men i en Omkreds af omtr.
30 Alen fra Reden fandtes ikke desto mindre en Deel Qviste
af dette Træ henkastede; rimeligviis har Fuglen afbidt og
hidført disse, men ved nærmere Undersøgelse ikke anseet dem
for hensigtsmæssige og derfor igjen bortkastet dem. Paa
Stene i Omegnen af Reden laae overalt Nøddeskaller, lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>