Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
saa, fordi vi ikke finde dem paa Ynglestederne. Sporet af
deres Vandring formaae vi derimod ikke at følge.
Valget mellem disse to Hypotheser er ikke let, da de
begge kunne støttes ved Analogier, men det forekommer mig
dog, at den sidste er den sandsynligste. Mod den første synes
det at tale, at man (med en Undtagelse, jeg strax skal
nævne) aldrig før har seet Steppehøns i Europa. Var denne
Fugl nemlig udsat for paa sit Træk at blive kastet ud fra
den rette Vei og ført til det vestlige Europa, er det ikke let
forklarligt, at man aldrig før har seet blot en enkelt Fugl i
Tydskland, hvor dog allerede nu Fuglenes Liv har været
iagttaget med Omhu i en lang Aarrække, ja, at det endogsaa
har kunnet være anseet for tvivlsomt, om den forekom i det
europæiske Rusland, altsaa overhovedet i Europa, indtil den
nu paa eengang har viist sig i saa paafaldende stort Antal.
Dog, der er eengang før seet Steppehøns i Europa; men
overveier man Omstændighederne derved nøiere, da synes
dette Tilfælde netop at tale for den sidste Hypothese. I Juli
1859 viste sig ved Hobro to Steppehøns, hvoraf den ene blev
skudt og nu findes opstillet i det Kgl. naturhistoriske Museum.
Dette var dengang noget saa Enestaaende, at man med god
Grund kunde opkaste det Spørgsmaal, om det ikke var et
Par fra Fangenskab bortflygtede Fugle. Men det har senere
viist sig, at der samme Aar er seet og skudt nogle enkelte
Fugle ogsaa i Holland og England. Allerede dengang ere
saaledes nogle Fugle dragne mod Vest, og der viser sig en
fuldkommen Overeensstemmelse mellem den Retning, de enkelte
Fugle have taget i 1859, og den, der fire Aar senere fulgtes
af de store Skarer. Jylland, Holland og England ere i begge
Tilfælde de betegnende Punkter. Dette forekommer mig
særdeles mærkeligt, og stærkt at tale for, at det ikke er med
en Omstreifen af forvildede Fugle, vi her have at gjøre, men
at det er sandsynligere, at der i 1859 har fundet en mindre
Udvandring Sted, der i 1863 er efterfulgt af en meget stor.
Imidlertid er det ikke min Hensigt at ville udgive dette
Resultat for mere sikkert, end det virkelig er; thi det
forudsætter Besvarelsen af et Spørgsmaal, hvor jeg maa blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
