- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række tredje Bind /
20

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

20

have indfundet sig der, eller ad hvilken Vei de ere dragne
derhen, nemlig om over Sverig, eller gjennem den sydligere
Deel af Jylland. Jeg har vel flere Efterretninger om, at der
er seet Steppehøns i forskjellige Dele af det nordlige Jylland
i Juni Maaned, men jeg tør kun angive een af dem for
fuldkommen sikker, nemlig at der har viist sig et Par i de første
Dage af den nævnte Maaned ved Birkelse; thi disse vare
fløine Hr. Forvalter Clausen tæt forbi, og han har beskrevet
mig dem saa nøie, at ingen Feiltagelse kan være tilstede.
Derhos er det dog rimeligt, at de ogsaa have været sete
andre Steder; men først henimod Midten af August fik jeg
sikker Underretning om, at der ved Skagen opholdt sig et
stort Antal. Der har jeg selv seet dem og kan derfor give
en nøiagtigere Underretning. Medens jeg opholdt mig paa
Birkelse, indløb der til Hr. Kammerherre Skeel en »Rapport«
fra Hr. Justitsraad Gad i Sæby, hvorefter Hr. Lieutenant
Bauditz paa en Lystreise til Skagen havde skudt tre
Steppehøns, og fortalt, at der fandtes en stor Flok der. Han
foreslog os at deeltage i en Tour til Skagen d. 15de August,
for at see disse nye Fugle, og muligviis skyde nogle Stykker
af dem. Uagtet der maatte reises 34 Miil, besluttede vi at
følge Indbydelsen. Hr. Stamhuusbesidder Skeel og Hr. Kapitain
Falsen til Søbysøgaard fik ogsaa Lyst til at deeltage, og
d. 14de om Aftenen indtraf vi alle i Sæby, hvor til almindelig
Beklagelse Indbyderen var bleven upasselig og ude af Stand
til at deeltage i Touren. Han sendte imidlertid tre Sønner
som Stedfortrædere, og d. 15de, Kl. 3 om Morgenen, droge
vi ad Skagen til. I Frederikshavn fortalte man os, at der
allerede ved Jerup var Steppehøns, og skudt flere. Men da
vi vare ankomne dertil, vidste Ingen det Mindste om
saadanne Fugle i den Egn; man henviste os derimod til Aalbæk.
I Jerup ophøre to af Civilisationens Goder, Landeveie og
Postvæsen; paa leiede Bøndervogne maatte vi langs ad den
skraae Strandbred tiltræde Reisen til Aalbæk, hvor vi efter
given Anviisning søgte Oplysninger i Kroen. Her fik vi
imidlertid den samme Besked: man havde ikke hørt et Ord
om fremmede Fugle. Jeg anfører dette, for at vise, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:53:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b3/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free