Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
tember, og som iøvrigt er den smukkeste af disse Fugle, jeg
har seet, har den yderste Slagfjer endnu ikke fuldt naaet
Længden af den tredie; paa to Hunner fra Skagen, tilsendte
mig d. Ilte October, er den længere end den anden Slagfjer,
men først paa en Hun, der er mig tilsendt d. 31te October,
har den omtrent sin fulde Længde. Med en Han efter
Fæl-dingen kan neppe nogen dansk Fugl maale sig i Skjønhed.
Navnet »Steppehøne« er ikke betegnende for Fuglen.
Vilde man tillægge den et bekjendt Slægtsnavn, skulde man
hellere have valgt Due, og f. Ex. kaldt den Klitdue; thi
Hønsefuglene udmærke sig ved kraftige Been, hvorfor de helst
bevæge sig frem ved at løbe, men korte, afrundede og buede
Vinger, der gjøre dein uskikkede til lang og hurtig Flugt.
Lige modsat er det derimod med Steppehønsene. Deres Gang
er langtfra hurtig; de korte Been holde de skraat stillede
mod Jorden, og trippe afsted med Brystet kun lidt hævet
over den. Skrabe med Fødderne synes de slet ikke at
kunne, de ere derfor ikke istand til som vore Agerhøns at
søge Føde under Sneen og Beskyttelse under denne; de ville
derfor, som det ovenfor anførte Tilfælde, at en Fugl paa
Falster blev greben i Sneen, beviser, ikke være istand til at
udholde vore Vintre, skjøndt de have en meget varm
Fjerklædning, og for Kuldens Skyld vistnok vilde kunne det.
Vingerne ere ogsaa Hønsefuglenes Vinger saa ulige som vel
muligt; thi de ere lange og meget spidse. Deres Flugt er
derfor hurtig og smuk. Da jeg besøgte Skagen, havde Fuglene
endnu den yderste Svingfjer; men den anden manglede heelt
paa Grund af Fældingen, og de nærmest følgende vare først
i Fremvæxt. Tiden var derfor høist ugunstig for Flugten;
men den var ikke desto mindre Gjenstand for vor Beundring.
Man har næret Frygt for, at Jagtliebhaveriet skulde
kaste sig over de nye Gjæster og heelt udrydde dem. Men
det er der ingen Fare for, da de ikke holde for Hunden, og
derfor ikke kunne blive Gjenstand for en regelmæssig Jagt.
Udenfor Yngletiden samle de sig i Flokke, og ere da meget
skye og forsigtige, saa at man kun skjult kan liste sig til
• dem. Ved Skagen lykkedes det os kun at skyde nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
