- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række tredje Bind /
60

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60

de paa Mennesket levende Arter, og tillige er let at faae fra
forskjellige af vore Stiftelser (jeg forskrev mine fra
Lade-gaarden). Nu lader man dem først sulte i tre til fire Dage.
Det koster betydelig Overvindelse at sætte en af dem paa sin
Haand, inen endelig tager man Mod til sig, og lidt efter har
man naaet det reent videnskabelige Standpunkt i Situationen:
Mennesket og dets Snyltedyr. Thi neppe føler det lille
afskyelige Uhyre Hudens Varme, før det aflægger sin tidligere
modfaldne Holdning, det beroliges kjendeligt, det sittrer
jublende med sine Antenner, det strækker alle sex Been
velbehageligt vidt ud fra Kroppen. Men uagtet Glæde og
Forbauselse over den pludselige Henflyttelse til Hjemmet i de
første Øieblikke bragte alt Andet i Forglemmelse, kræver
Sulten dog snart sin Ret, skærpet ved den lange Faste, der
har gjort Tarm og Mave ganske gjennemsigtige. Dyret hæver
sig lidt paa Benene, og gaaer langsomt et lille Stykke frem,

sammenlignes, at der gives ganske uplettede Exemplarer af
P. capitis, og at F. vestimenti endog kun sjeldnere er ganske
uplettet, men ofte ligesaa mørkt tegnet som den anden, og at
disse Yderligheder forenes ved umærkelige Overgange. De to
Arter staae overhovedet hinanden saa overmaade nær, at
Adskillelsen kræver stor Opmærksomhed, og det falder vanskeligt
at fastsætte skarpe Skjelnemærker. De bedste synes mig at
ligge i Bagkropsringene, især de to næstyderste, der hos P.
capitis ere mere udprægede paa Siderne, medens de hos F.
vestimenti slutte sig jevnere til hinanden; men denne Forskjel,
der ogsaa nævnes af de Geer, dog uden at benyttes i hans
Diagnoser, kan ikke gjøres tydelig uden ved gode Figurer.
Endvidere er det til Arternes nøiagtige Definition uundværligt,
at der tages Hensyn til Kjønsmærkerne, idet Han og Hun
ogsaa i den ydre Skikkelse afvige endeel fra hinanden, og denne
Forskjel ikke ganske er eens hos begge Arter. Burmeister
siger, at Benene ere smækkrere hos P. vestimenti, og søger at
oplyse denne Forskjel ved Hjælp af Nitzsch’s Figurer, men
hos Dyrene kan jeg ikke see den; heller ikke synes, det mig
rigtigt, at Antennernes andet Led kaldes forlænget hos P.
vestimenti, skjøndt det vel forekommer mig, at de to første Led
ere forholdsviis lidt længere hos den, end hos P. capitis, især
naar man alene sammenholder Hanner af begge Arter. Men
vil man drage nogen Nytte af disse smaa Afvigelser for Arternes
Definition, maae de bestemmes med større Skarphed end hidtil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:53:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b3/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free