Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Jeg bar hidtil ført denne Undersøgelse saa langsomt og
forsigtigt, som jeg troede det fornødent ved et saa indviklet,
saa vanskeligt og saa stærkt omstridt Emne. Men nu mener
jeg at være kommen til et Pnnkt, hvorfra der uden Fare kan
iles raskere mod Enden. Hvad der nemlig nu især kan gjøre
Fremstillingen kort og tydelig, er at jeg strax anvender de
Benævnelser for Mundens enkelte Dele, hvortil jeg anseer dem
for berettigede, idet de i deres hele Bygning og
Sammenstilling synes mig at udgjøre en vel noget tilsløret, men dog
umiskjendelig og fuldstændig Rhynchotmund.
Lusene opfattes vistnok ogsaa rettest som Tæger,’)
hemmede i Bygning og nedstemte i Livsyttringer efter Snyltelivets
Medfør, smaa, flade, vingeløse, nærsynede, krybende og
klattrende, med kegleagtigt toppet Hoved, ligesom udstøbt efter
den beboede Flades Ridser og Gruber, og med blød,
tværstribet Hud, der sagtens gjemmer en skarp Føleevne, som kan
hjælpe dem tilrette i den Dæmring, hvori deres Leveviis
hensætter dem. Af Hovedets eiendommelige Tilspidsning foran
Antennerne gjætter det øvede Øie strax en Sugemund. Denne
udmærker sig derved fra de andre Rhynchoters, at
Underlæben kan drages tilbage i Hovedets Top, som derfor viser
en lille Indfofdning, der udvides, naar Underlæben føres ud.
For at styrke Huden paa dette Sted, er der paa Undersiden
indlagt et. fladt Chitinbaand, ligesom Skomageren indlægger en
Guttapercha-Strimmel i Vristen af en Gummigaloehe; men da
Chitine ikke er meget elastisk, har Baandet faaet et tyndt
Sted i Midten, forat det kan krølle sig lidt, naar Huden ikke
mere udspiles af Underlæben. Denne bestaaer som
sædvanligt af to haarde Sidestykker, som i den forreste Deel ere
forbundne med en Hinde, saaledes at de danne et Rør, hvis
’) Mange Naturforskere, skjøndt frie for den Vildfarelse, at den
saakaldte Habitus, uden nærmere Prøvelse af Charakteer og
Oprindelse i de enkelte Tilfælde, har noget at sige ved
saadanne systematiske Opgjørelser som denne, blive dog ligesom
noget betænkelige, naar den ganske lades afsyne. Men at end
ikke Habitus krænkes ved at gjøre Pedieulinerne til Treger,
ind-sees ved at mindes saadanne Slægter som Aradus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
