Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
af dette udskydes atter 1) det andet Børstepar, eller Maxillerne,
der paa samme Maade ere dannede som et Rør, der i
Spidsen ender med fire smaa Flige, som kunne stilles i et
Kors. Naar det hele Redskab er fremskudt, seer man altsaa
et langt, hindet, bøieligt Rør at hænge ud af Underlæben,
og langsad Rørets Vægge de børstedannede Mandibler og
Maxiller som lange, smalle Chitinstriber. Paa denne Maade
kan Sugerøret efter Behag gjøres længere og kortere, og
saaledes med Lethed lempes efter Overhudens Tykkelse paa
det Sted, Dyret suger, hvorved der er sikkret det Adgang
til Haarkarnettet næsten paa ethvert Punkt af Legemet. Af
det hele Redskabs Bygning fremgaaer det, at det paa ingen
Maade er indrettet til at stikke med, men er at ligne
med en fiin elastisk Sonde, hvorved de fire Flige ude i Enden
rimeligviis gjøre Tjeneste som Føleredskaber. Saasnart
Haarkarnettet er naaet, vil Blodet strax stige op i det snevre
Rør, hvorefter Straalen vedligeholdes med tiltagende
Hastighed ved Pumpesækkens Pulsation og hele Tarmekanalens
stærke peristaltiske Bevægelse.
Ilvad det er, Erichson-Simon-Landois have anseet for
Mandibler og Palper, vil nu let kunne gjøres klart. Naar
Underlæben presses ned mod det ovennævnte Chitinbaand,
rammer og dækker den netop det tynde Sted i Midten,
medens Baandets fastere Sidedele ved Trykket drives ud fra
hinanden, eller endog ganske skilles ad, hvis Presset
forstærkes; og saaledes komme de til at vise sig som »Man-
1) Hvorledes Fremskydningens Mekanisme i det Enkelte er
beskaffen , vil det neppe lykkes at komme efter ved Hjælp af
Menneskets Arter alene, eftersom Delene hos dem dertil ere
altfor smaa. Jeg havde derfor ensket at sammenligne levende
Exemplarer af de storre Arter, som boe paa vore Huusdyr,
navnlig paa Hesten og Svinet, men har netop i denne Tid ingen
kunnet overkomme. Indretningen kan let være temmelig
kon-stig. Uden at tilsigte nogen nærmere Sammenligning, vil jeg
dog her exempelviis minde om den høist mærkværdige
Mekanisme, Lyounet har paaviist hos Faarefluen (»Faaretege«,
»Faare-luus«, Mclophagus ovinus). See hans efterladt« Afhandlinger i
Mém. du Mus. d’Hist. Nat. Vol. 18. p. 233. pi. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
