Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
vil læse efter, tværtimod strax bliver vaer, at hans Angivelser
i mange og væsentlige Henseender afvige fra min Fremstilling.
Men gaaer man nu over ’til nærmere at prøve
Sandsynligheden for disse Angivelsers Paalidelighed, saa stiller Sagen
sig langt tvivlsommere, saa at jeg ikke drister mig til at
afgjøre, om der her virkelig foreligger en ny Art. Thi medens
nogle af de ovenfor opførte Forskjelligheder lade sig forklare
som tilfældige, eller som alene grundede i en anden
Udtryksmaade, gives der andre, som ikke let vige for nogen
Fortolkning, og altsaa maae være virkelige, hvis Forfatterens
Undersøgelse ellers i mindste Maade er paalideligere end
hans Critik.
En gjennemgaaende Forskjel mellem hans Fremstilling og
min viser sig i Angivelserne om Kroppens og Lemmernes
Beklædning. Efter min Beskrivelse er Bagkroppen nøgen,
Palper og Been derimod tæt hyllede i Børster og Haartorne;
hos ham siges Bagkroppen derimod at være haaret, men
Palper og Been kun tyndt beklædte: ja paa Benene angiver
han endog med stor Udførlighed Tallet af de enkeltstaaende
fine Torne. Her veed jeg nu ikke, hvad jeg skal dømme.
Men det vil ialtfald være rigtigt at bemærke, at disse Haar
og Torne hos Stalita tænaria, som hos alle beslægtede
Araneer, navnlig hos Dysdera-Arterne, yderlig let falde af.
Allerede ved at fange disse hurtige og skrøbelige Dyr river
man let en Deel bort af deres Beklædning, og pakker man
ikke sine Exemplarer i Bomuld, saa blive Lemmerne meer
eller mindre skaldede ved Rystelsen paa en længere Reise,
om end Glasset holdes vel fyldt med Spiritus, og iøvrigt vel
passes; og har man ikke sin Opmærksomhed henvendt
herpaa, saa overseer man senere meget let de særdeles smaa
Gruber, hvori Haar og Torne have været fæstede. Trods
den Omhu, jeg har anvendt paa mine Exemplarer af Stalita
tænaria, gives der intet, som i denne Henseende er ganske
uskadt; men ved Sammenligning udfylder og oplyser det ene
Stykke det andet, og det viser sig da, at Forholdet er
saaledes, som jeg har fremstillet det. Det overraskede mig, at
Bagkroppen hos mine Exemplarer var aldeles nøgen, og jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>