Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84_
Haabet, om at jeg om Efteraaret skulde faae Leilighed
til at undersøge Larveudviklingens Begyndelse, er heller ikke
slaaet feil, og skjøndt selve Bekræftelsen af Factum nu, da
den er givet ogsaa fra et Par andre Sider, ikke længere har
den Interesse, som den havde i Foraaret, saa har paa den
anden Side en af Iagttagerne, nemlig Pagenstecher, med
Hensyn til det væsentlige Spørgsmaal, paa hvilket Sted i
Kroppen Larvespirerne dannes, yttret en fra Wagners
Opfattelse afvigende Anskuelse; men efter hvad jeg i disse
Dage har iagttaget, maa jeg antage, at Wagner, som forresten
her kun har havt Formodninger og ikke Iagttagelser at støtte
sig til, i dette Punkt har fuldkommen Ret.
I sin Afhandling: Die ungeschlechtliche Vermehrung der
Fliegenlarven ’) erklærer nemlig Pagenstecher, at han vel ikke
har kunnet skaffe sig Vished i sin Sag, men at han dog maa
antage, at Larvespirerne eller Æggene ere Celler, som have
løsrevet sig fra det sidste Segments indre Cellelag2) (Hudens
Matrix altsaa); men ligeoverfor denne Formodning kan jeg
anføre, at jeg ofte har seet Æggene, førend de have løsrevet
sig, men da altid i Forbindelse med Fedtlegemet.
Den Maade, hvorpaa jeg er kommen til en klar
Opfattelse af dette Forhold, er den, at jeg paa unge Larver,
som endnu vare uden Spor til indesluttede Embryoner, har
afhugget den ene Ende, helst Spidsen af Bagkroppen; herved
vældede næsten hele Fedtlegemet frem i uskadt Stand, og
jeg saae da, gjerne paa et Par Steder i Legemet, en Hob af
faa store Celler, som vare indesluttede af en fælles, klar
Hinde, hvilken Hinde stod i umiddelbar Forbindelse med
Fedtlegemet, og ikke løsnedes fra dette, selv ved stærkere
Bevægelser. En saadan Hob Celler med dens ydre Hinde
anseer jeg da for at være en yderste Lap af Fedtlegeinet,
som her har bevaret sin oprindelige Form og Udseende,
medens ellers Cellestructuren er forsvunden eller maaskee
snarere skjult af utallige smaa Fedtkugler. Indholdet af
1) Zeitschr. f. wiss. Zoologie B. XIV p. 400—416.
2) 1. c. p. 412.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>