- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række tredje Bind /
88

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88

Naturforskere, men som dog var begyndt og nu senere
ført videre fra Norden af.

Neapel var det første Sted, hvor jeg forefandt
Sværdfisken i større Antal. Jeg dissekerede her otte Hoveder af
temmelig store og udvoxne Sværdfisk, og fik herved Leilighed
til at iagttage ikke mindre end et og tyve Exemplarer af
det ovennævnte Snyltedyr.

Imidtertid indsaae jeg snart, at jeg først paa et af de
Steder, hvor Sværdfisken hyppigere indfanges, kunde vente at
bringe de fornødne Oplysninger tilveie, og jeg forlagde derfor
mit Opholdssted til Messina, hvor jeg daglig havde Leilighed
til at studere Fisken, deels paa Fisketorvet, deels paa Søen.
Her underkastede jeg syv Hoveder af større og mindre
Exemplarer en grundig Undersøgelse, og fik derved Antallet af
Parasiten forøget med otte og tyve Exemplarer. Saavel her
som i Neapel var Parasiten hyppig ledsaget af en lille, 4 mm
lang og meget regelmæssig formet Kopepode, om hvilken jeg
ikke kunde tvivle, at den var Hannen til den stærkt
omdannede og uregelmæssige Parasit. Af disse smaa Hanner
fandtes i Neapel otte, i Messina tretten Exemplarer.

Medens jeg herhjemme var beskjæftiget med den
mikroskopiske Analyse og Formbeskrivelsen af denne eiendommelige
Parasit (de biologiske Forhold havde jeg alt nedskrevet paa
selve Findestederne), fremkom der et nyt Bidrag1) af Prof.
Steenstrup til Parasitens Naturhistorie. Paa en i Drogden
fangen Sværdfisk var Parasiten gjenfunden i et enkelt
Exemplar, og dette var ledsaget af den samme lille Kopepode,
som jeg kjendte saa vel af mine egne Exemplarer. Heller
ikke dette Arbeide gjorde en mere gjennemgribende
Fremstilling overflødig, og saaledes fremkom min første Afhandling ’-),
hvis Formaal var at give en nøiagtig Fremstilling af Parasiten
og dens Livsforhold. Nærværende Arbeide er i Hovedsagen

1) Oversigt over det kgl. danske Vidensk. Selsk. Forh. o. s. v. i
Aaret 1862. Hefte Nr. 8. December, p. 227— 232.

2) Philichthys Xiphiae Stp. monographisk fremstillet af V.
Bergsøe 1864.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:53:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b3/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free