Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
en nøiere Mønstring af de to forefundne Hunner; thi disse riste
begge stærke Spor af Misdannelse, der deels bestod i Mangel paa
Symmetri, deels i en abnorm Udrikling eller Forsrinden af enkelte
af Vedhængene.
2. Leier, som ikke hare efterladt noget Indtryk i
Beenmassen (SI i im kanal sgru ber).
Paa de af mig undersøgte Fisk fremtraadte kun et ringe Antal
Parasiter leirede paa denne Maade, og da disse altid rare af en
meget ringe Størrelse og tillige riste en mere eller mindre fra de
andre afrigende Stilling i Gruben, troer jeg, at man maa betragte
denne Indleiringsmaade som et mindre regelmæssigt Forhold, der
udører ligesom et Tryk paa redkommende Parasiter, 3aa at man
ikke finder dem saa fyldigt og kraftigt udriklede som de i
Beenmassen nedsænkede Individer.
Medens Beengruberne let erkjendes ved de orale Sænkninger i
Huden, ere Sliimkanalsgruberne meget ranskelige at opfatte
ud-rendig fra, idet de rise sig som srage, noget rynkede og meget
uregelmæssigt begrændsede Pletter i Orerhuden. Loftet er ikke
indskrænket til det yderste Lag af Overhuden, men betydeligt
tykkere, og de sygeligt udvidede Sliimkanalsporer, som altid rise
sig mere eller mindre stærkt udvidede red Beengruberne, mangle
her; Parasiten staaer altsaa kun i Forbindelse med Yderrerdenen
red de indre Sliimkanaler. Ogsaa Leiernes Form er forskjellig.
Naar Parasiten hviler paa Beenmassen og red sit bestandige Tryk
sænker sig ned i denne, opstaaer der et oralt Leie, svarende til
Dyrets aflang-ovale Form og af et Udseende, som meget heldigt er
gjengivet paa den Tavle, der ledsager Professor Steenstrups første
Afhandling. I Sliimkanalsgruberne, hvor Parasiten har et blødt
Underlag, absorberes dette ikke regelmæssigt, men trænges til Side,
og Sliimkanalen danner da en Udvidelse, hvis Formomrids bliver
forskjelligt for hver enkelt Parasit, og som narnlig adskiller sig
fra de foregaaende red ikke at hare nogen skarp Begrændsning.
Rigtignok skulde man troe, at Sliimkanalen rilde udride sig efter
sin Længdeaxe og saaledes danne et Gjemme, der i Form vilde
svare til Parasitens. Dette skeer vel ogsaa af og til; men jeg har
hyppigere truffet Sliimkanalerne uregelmæssigt udvidede til Siderne,
i eet Tilfælde endogsaa ned i Dybden, og her havde Parasiten, der
stod med Hovedet nedad og Halen opad, gjennembrudt Sliimkanalens
Hinder og var i den Grad indviklet i de underliggende Muskelfibre
med Hovedet, at dette blev siddende i Muskelmassen, trods de
Forsøg, som jeg gjorde for lempeligt at løse det derfra.
Paa de otte i Neapel undersøgte Hoveder fandt jeg mellem 20
beboede Gruber, som disse Hoveder frembøde, kun een
Sliimkanals-grube. Denne var ikke synlig udvendig fra og laae høit oppe paa
Baghovedet, paa Mastoideums øverste Rand, 20cm fra den sæd-
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
