Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•236
Ved Blommekløvningen eller, som den hellere burde
hedde, Spirecellekløvningen, deler Spirecellen sig, paa
Celleformeringens sædvanlige Maade, i mindre Celler,
Embryonalceller.
En Deel af de Embryonalceller, som ikke• opbruges ved
Fosterets Dannelse, afgiver Stoffet til de nye Æggestokke og
Testikler, idet nogle af Cellerne danne et Stroma, som
indeslutter en større eller ringere Mængde af de øvrige Celler.
Men de tiloversblevne ikke indesluttede Celler er det, som
hos Insekterne danne det saakaldte Fedtlegeme.
Hos de fleste Dyr er nu, forat Ægget eller rettere
Spirecellen i Ægget kan udvikle sig, et andet Element, Sæden,
nødvendigt; men hos et stort Antal af de lavere Dyreformer
er dette Incitament langtfra altid nødvendigt.
Æggets Udvikling uden Incitament eller Befrugtning er
ikke bundet til et bestemt, høiere eller lavere Udviklingstrin
af Moderdyret eller dets Æggestokke; thi snart kan
Moderdyret opnaae fuld Udvikling, ja selv med ydre og indre
Kjøusmærker (Parthenogenesis — Bien), snart naaer det ikke
længere end et Larvestadium, uden Kjønsmærker, og dette
kan gjentages gjennem flere Generationer enten med samme
Larveskikkelse (vore Cecidomyier) eller med forskjelligt ydre
Udseende (Generationsvexel eller Metagenesis — Ikter). Jeg
antager ikke, at der findes nogen skarp Grændse mellem
Parthenogenesis og Generationsvexel, og jeg antager saaledes,
at man kan forklare Aphidernes Forplantningsmaade omtrent
lige godt efter begge Begreber.
Endelig beroer ogsaa Knopskydningen og Tværdelingen
paa Tilstedeværelsen af Embryonalceller, som have bevaret
deres individuelle Liv.
Som Grund eller maaskee snarere som Betingelse for en
saadan ubefrugtet Formering antager jeg en ved ydre heldige
Livsforhold betinget Geilhed. Ligesom Planterne, naar de
faae for megen Varme, Fugtighed og Gjødning blive geile og
ikke sætte Blomst, men vedblive at skyde Grene og Blade,
saaledes fortsætte under lignende Forhold hos mange lavere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
