- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række tredje Bind /
240

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•240

kaldet Tarantismen, udbrøde i Apulien omtrent i Midten af
det 14de Aarhundrede, vandt den et hurtigt Fodfæste og rev
overalt Gemytterne med til en Række af Udskeielser, om
hvis Voldsomhed og afsindige Vildhed man ikke gjør sig
nogen Forestilling, og hvis reelle Existents man vilde
betvivle, hvis ikke alle Datidens Forfattere, der ofte vare
Øien-vidner, udtalte sig samstemmende derom. Vel hørte
Tarantismen op i Slutningen af det 18de Aarhundrede; men den
forekommer endnu sporadisk, og Minderne om den og om
dens formeentlige Udspring ere endnu saa stærke og dybe,
at man lettere vilde kunne foijage en italiensk Røverbande
med en levende Tarantel i sin Haand end med noget andet
Vaaben.

Dette er den ene, den mere literære Side, der giver
dette Dyr en vis Interesse, selv om det blot er som en
historisk Curiositet. Men Tarantelen har ogsaa en anden, en reen
naturhistorisk Side, der bevirker, at Naturforskeren føler sig
opfordret til dens nærmere Studium, naar han besøger de
Egne, som den beboer. Det er Europas smukkeste og en af
dets største Lycoser; den danner sig kunstige Boliger,
anvender megen List og Behændighed i at fange sit Bytte, og
viser en særegen Omsorg for sin Yngel. Men hvorledes den
gaaer tilværks under disse Fordringer til Livets daglige Krav,
hvorledes Artsbilledet former sig ved Undersøgelsen af en
talrig Række af Individer, hvorledes Ungerne udvikle sig, og
hvilket Liv de føre, derom savner man endnu en
sammenhængende Undersøgelse, fordi, som jeg alt har bemærket,
Forfatterne mere have beskjæftiget sig med Dyrets Mythologi
end med dets Naturhistorie.

Uagtet det af ældre Skrifter var mig bekjendt, at
Tarantelen sporadisk forekom omkring Rom, havde jeg dog ikke
troet, at Campagnen netop skulde blive det Sted, hvor jeg
vilde faae den rigeste Leilighed til at undersøge denne
frygtede Spindel, hvis rette Hjem jeg havde tænkt mig langt
sydligere. Jeg blev derfor behagelig overrasket, da min Ven
og utrættelige Fører i Campagnens vildsomme Egne,
Billedhugger V. Bissen jun., fortalte mig, at Tarantelen ikke var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:53:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b3/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free