Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•249
kommende Tegning. Exemplarerne» Længde varierede i denne Periode
fra 8—22mm.
Ungerne i August. Disse havde nu næsten ganske antaget
de Udvoxnes Farvetegning, kun vare Benene og Oversiden endnu
lysere, støvet-askegraae. Rygtegningen nærmede sig ogsaa mere den
normale hos de Gamle, idet de forreste Piilpletter havde deelt sig i
de to mørkere trekantede Pletter, ligesom Baandtegningen traadte
stærkere frem. Munddelene og Benene havde ganske de Voxnes
Colorit. Bugen var dybt orangerød (hos et Exemplar blegt chamois),
Baandet, Tegningen omkring Kjønsaabningen og Aandespalterne som
hos de Udvoxne. Sternum var kun hos et Par enkelt« smaa
Individer endnu guldrødt, hos Resten var den sorte Behaaring allerede
brudt igjennem. De fleste Unger havde i denne Maaned en Størrelse
fra 15—18m,n, dog fandtes et Par tidligt udviklede paa 25—28mm.
Ungerne i Februar. Disse have nu ganske antaget de
Udvoxnes mørkere Colorit og ere ikke i nogen Henseende forskjellige
fra dem, undtagen i Størrelse og derved, at den guldrøde Behaaring
paa Sternum er noget mere fremherskende. Exemplarernes Længde
vexlede fra 17—22mm. Denne lidt ringere Størrelse lader sig
forklare deraf, at Bagkroppen paa Grund af Vinterfasten var slunken
og indskrumpet, medens Exemplarerne i August vare i en udmærket
Ernæringstilstand; men det bekræfter tillige den Erfaring, man har
gjort, at Arai’hniderne i deres første Stadier voxe meget rask,
medens Tilvæxten i den senere Alder kun gaaer meget langsomt
fremad.
BIOLOGISKE BIDRAG.
De store, jordgravende, europæiske Arter af Slægten
Lycosa ere alle bundne til Middelhavslandene, saaledes, at
de enkelte Arter fortrinsviis forekomme udbredte over større,
men temmelig begrændsede Lokaliteter, medens de mangle
eller ere sjeldne paa andre. Gaaer man fra Vest til Øst,
træffer man Spanien beboet af Lycosa hispanica Walck. (L.
tarantula Dufour), Italien af L. tarantula Latr. I
Grækenland forekommer L. hellenica eller prægrandis Hahn, medens
de sydrussiske Stepper have L. singoriensis Laxm. til
Hovedbeboer. Af disse gigantiske Arter, som alle føre samme
Levemaade og som alle tidligere bleve kastede sammen under
det fælles Navn Tarantel, vides kun een at leve nord for den
Bjergkjede, som, begyndende med Pyrenæerne, fortsætter sig
til Balkan. Det er L. narbonnensis Walck., der hyppigst
forekommer i Sydfrankrig, men derfra gaaer over til Nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
