Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•256
større end en Pennepose, naaer den hos de Gamle Vidden
af et Musehul, idet Diameteren stiger lige til 3icin. Røret
gaaer i Begyndelsen lodret ned omtrent en 8—10cm, derpaa
bøier det et kort Stykke vandret af og stiger derpaa atter
en 6—8c,n lodret ned, hvor det ender i en rummelig Hule.
Væggene ere indvendig særdeles glatte og jevne, og alle
Planterødder, Smaastene og deslige ere omhyggeligt skaffede
afveien. Dets øverste Munding er omtrent i l£cm Dybde
beklædt med et svagt Spind, rimeligviis for at forhindre Jorden
fra at løsne sig; men Resten mangler fuldkomment
enhversomhelst Beklædning, og selv enkelte Fangetraade, der dog
rimeligviis sætte den lurende Tarantel i Forbindelse med
Oververdenen, har jeg ikke kunnet opdage. Rørets nederste
Deel eller Hulen er det aldrig lykkedes mig at faae heel op,
men jeg er bleven forvisset om Tilstedeværelsen af en saadan
Hule derved, at den tynde Jordskal, der efter en møisommelig
Udgravning endnu skilte mig fra Tarantelens inderste Bolig,
ofte brast, naar jeg med Fingeren søgte at explorere Rørets
videre Retning. Ved den pludselige Vigen af Jorden foer
Fingeren endnu et Par Tommer ned i en rummelig Hule,
hvorved jeg af og til var saa uheldig at knuse det
møisommelig eftersøgte Exemplar.
Overhovedet synes Tarantelen at være af en meget
frygtsom Natur og indskrænker under Udgravningen af Reden
sit Forsvar til en saa passiv Ro, at’ den kun i Forhold til
sit Bytte fortjener det stolte Navn af araignée-loup, som
Franskmændene have tillagt den. Naar den føier sig truet,
flygter den ind i sit inderste Baghold og er da ikke ved
noget Middel til at drive ud. Selv naar man er naaet ned
til selve Hulen, rører den sig ikke af Stedet; men forsøger
ved en simpel List at skuffe Forfølgeren. Den trækker
Benene tæt sammen omkring sig og bliver som død liggende
halv skjult mellem Jordklumperne; først naar man griber den
med Pincetten, vaagner dens Energi, og med sine særdeles
kraftige og haarde Giftkroge bider den om sig saa voldsomt,
at man kan høre dem knittre imod Pincettens indvendige
riflede Flade. Naar den kastes i Spiritus, opfører den sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
