Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•260
fede mig en Række af gode og. feilfrie Exemplarer. Jeg
rystede et Par Cigarstumper sammen med stærk Spiritus,
og i denne ildelugtende Blanding dyppede jeg Axet paa et
langt Græsstraa. Derpaa frembragte jeg paany de for
Tarantelen saa oplivende surrende Toner og forstærkede deres
Virkning ved svagt og langsomt at føre Straaet henover
Tragten. Et Øieblik efter var Tarantelen halvt oppe i Røret,
men i samme Øieblik, som jeg kunde faae Sigte paa den,
jog jeg det med Nicotin og Spiritus forgiftede Ax ned mellem
dens aabnede Kindbakke-Antenner. Den forsvandt vel strax
ned i Røret, men et Øieblik efter kom den op igjen, vaklende
og øiensynlig stærkt bedøvet. Undertiden havde den ikke
engang Kræfter til at komme heelt ud af Røret, men blev
halvdød siddende i Indgangen, saa at jeg maatte hjælpe den
op med Pincetten.
Ligesom andre Arachnider er Tarantelen høist
ufordragelig, endogsaa imod sine Lige, og man maa i Fangenskab
bestandig holde dem isolerede. For at prøve, om ikke
Kjøns-modsætningen skulde kunne dæmpe Vildheden, havde jeg en
Dag i Campagnen spærret en mindre Han sammen med en
større Hun; men da jeg naaede Rom, var Hannen dræbt
derved, at det halve Cephalothorax var udrevet paa den ene
Side, saaledes at Musklerne til Benene laae fuldstændigt
blottede. Jeg maa i denne Anledning gjøre en kort Bemærkning
til Kessler. Denne Forfatter, der har beskrevet idetmindste
Præliminairerne til de russiske Tarantlers Kampe, fortæller,
at han om Morgenen gjerne fandt den ene Tarantel liggende
død, rimeligviis som Følge af en fornyet natlig Kamp. Han
vedbliver dernæst1): «Nie war eine bedeutende Verletzung
an dem getödteten Thiere zu bemerken und ich glaube daher,
dass Léon Dufour sich wohl zu energisch ausgedriickt haben mag,
wenn er bei der Beschreibung des Kampfes zwischen zwei
spanischen Taranteln (Lycosa narbonnensis) sagt11): l’une
déchira ä l’autre le crAne et la dévora». Jeg maa her tage Léon
’) 1. c. p. 487.
!) 1. c. p. 107.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
