Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J?65
Sider, og endelig ender Baaret foroven i en meget fiin,
afrundet Knap. Benenes Haarbeklædning viser den samme
Dannelse, men Knappen mangler, og Tornene blive her fine
og bløde ud imod Spidsen, saa at Haaret her ender med en
Slags blød Fane, som paa en Fuglefjer. Derimod ere alle
de længere, stivt fremstrittende Haar og Børster glatte.
Saaledes sidde Ungerne fastklamrede paa Moderen hele
Vinteren igjennem indtil Slutningen af Marts. De faae i al
denne Tid ingen Føde’), men leve af den Blomme, som de
have taget med fra Fosterlivet af og som bevirker, at
Bagkroppen paa Ungerne i Æggesækken er ganske fuld og spændt.
Hunnen tager i denne Periode heller ikke Næring til sig; thi
den romerske Vinter bringer næsten lige saa fuldt som vor
en Standsning i Insektlivet, og man træffer den derfor i den
Periode altid dybt nede i Hulen, slunken og afmagret og
oversaaet med sin Yngel. Ved Foraarets Begyndelse, i
Slutningen af Marts og Begyndelsen af April, vaagner atter
Rovlysten hos Moderen, og Ungerne begynde at sprede sig.
Dette synes imidlertid at skee gradeviis; thi i denne Periode
træffer man navnlig i klart Solskin Ungerne udenfor Hulen,
men dog lige ved Tragtens Munding, og naar de trues af
nogen Fare, styrte de atter ned i Røret for at søge Frelse
og Tilflugt paa Moderens Ryg.
Man har, som bekjendt, inddeelt Lycoserne i to
Hovedafdelinger, dem, der bore Tunneler, hvori de lure paa deres
Bytte, og dem, der streife frit om paa Jagt efter dette, eller,
som Franskmændene kalde dem, Lycoses cuniculaires eller
mineuses, og Lycoses errantes eller vagabondes. For en
strengere Opfattelse holder denne Inddeling imidlertid ikke Stik;
thi vi skulle snart see, at Tarantelen idetmindste i sin første
1) Valletta angiver, at Ungerne, medens de opfaolde sig paa
Moderen, udsuge denne, saa at kun >externa effigie incolumi
re-manente, tamquam filiorum impietatis trophæum, in campo
ex-tinctam conspiciendam se præbeta. 1. c. p. 57. Dette Udsagn,
der naturligviis er urigtigt, beroer vistnok paa en falsk Tydning
af de afskudte og næsten hele Hamme, som man om Foraaret
finder udenfor Hullernes Munding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
