Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
kan man kun see, at han har havt en meget stor Lycosa for
sig, rimeligviis dog den virkelige Tarantel. Seraos Værk er
i det Hele et meget lærd Arbeide, der tager Hensyn til det
Meste af, hvad der tidligere er skrevet om denne Gjenstand;
men han lider af sin Tidsalders Feil, en umaadelig Brede,
foraarsaget deels ved Gjentagelser og Digressioner fra det
egenlige Æmne, deels ved overflødige Citater. Det er kun
paa denne Maade, at man kan fatte, hvorledes Beskrivelsen
af en Arachnide og dens Livsforhold kan svulme op til 104
tildeels tættrykte Quartsider. Disse Egenskaber, der ogsaa
udmærke den anden Deel af hans Arbeide, gjør ham
naturligviis trættende og besværlig at læse, ligesom hans sirlige,
men langtrukne Periodebygninger gjøre ham til en vanskelig
Forfatter. Men disse Mangler opveies igjen ved den Nytte,
som hans fordomsfrie Betragtning af Tarantismen har ydet
hans Samtid.
Seraos Arbeide formaaede vel ikke at standse
Tarantismen, men den Tryllekreds, der tidligere havde omgivet alle
de derhen hørende Sygdomsphænoiuener, var brudt; og alt
eftersom den rolige Betragtning vaktes til Live, forsvandt
Sygdommen, idetmindste som Epidemi, henimod det 19de
Aarhundrede, ligesom St. Veitsdandsen, Varulvesygen,
Dæmo-nomanierne og flere andre af Middelalderens aandelige
Sygdomme allerede tidligere havde maattet vige for den stigende
Oplysning. Kun faa og svage Røster have senere hævet1)
ikke varierer uden i Farvernes Dybde, omtale de fleste
Forfattere (ogsaa Baglivi og Serao) den dog som et særdeles
variabelt Dyr. Da Øinenes Antal og Stilling dengang var et
væsentligt Artsmærke, opstaaer let den Mistanke, at alle
Ly-coser, større og mindre, vare Tarantler, ligesom i en tidligere
Periode (Aldrovandus, Kircherus, Ferdinandus) alle Arachnider
vare det. Paa anden Maade kan jeg ikke forklare Seraos
Ord p. 58: Del colore non giudico dover far parola. come
quello che varia facilmente; e che solo mai potrebbe far
con-traddistinguere una Tarantola da taluno degli altri Falangj, o
anche Ragni innocenti.
1) Omtrent samtidig med Seraos Arbeide udkom et andet: Nicolo
Caputo. De Tarantulæ anatome et morzu. Lecce 1741. Da
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
