Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
have Meget tilfælles, saa afvige de dog stærkt i andre, og
navnlig vilde de religiøse Italienere vel næppe have glemt at
henføre Dandsen og dens Helbredelse til San Vito istedetfor
til Biddet af et profant Dyr og til Musiken, saa meget mere
som Apulien engang har havt den Ære at gjemme
Helgenens Been ’).
Hecker, der efter et Skjøn ansætter Tarantismens
Begyndelse til Tidsrummet mellem Midten og Slutningen af det
14d0 Aarhundrede, anfører en Beretning af Goriopontus, Læge
af den Salernitanske Skole, og troer i hans Fremstilling at
see de første Spor til Tarantismen. Ifølge denne meget gamle
Beretning bleve de Syge under Anfaldene, der opstode ganske
pludseligt, som Rasende; de gjorde Spring, ledsagede af vilde
Fagter, og saarede sig selv og Andre, som vare i deres
Nærhed, saa at man var nødt til at bevogte dem. De troede at
høre Stemmer og alle Slags Toner i Luften, og naar de under
disse Hallucinationer hørte Lyden af et Instrument, der
behagede dem, begyndte de en convulsivisk Dands, der blev
ved, indtil Kræfterne svigtede deiu. Antallet af disse Syge
var imidlertid ringe, og i Regelen bleve de ansete for besatte
af Dæmoner. Denne temmelig dunkle Sygdom, som
Goriopontus kalder Anteneasmus, rimeligviis de græske Lægers
Enthusiasmus, og som han formoder opstod efter Biddet af
en gal Hund, giver imidlertid ikke nogen synderlig Oplysning
og synes snarere at kunne passe paa ethvertsomhelst
pludseligt opstaaet Raseri end paa Tarantismen, ligesom den, da
’) San Vito, der i den store Dandseepidemi i 1374 spillede en saa
væsentlig Rolle, skal efter Legenden være født i Mazzara paa
Sicilien, hvorfra han under den Diocletianske Christenforfølgelse
vandrede ud med Crescentia og Modestus. Han skal have lidt
Martyrdøden 303 og derpaa være begraven i Florents. G72
blev hans Lig med stor Hoitidelighed bragt til Apulien,
hvorfra det i det følgende Aarhundrede flyttedes til St. Penis i
Frankrig. Heller ikke her fik han Ro; thi 836 flyttedes han
atter paa Pavens Befaling til det i 822 stiftede Kloster Corvey.
Hans Navn staaer imidlertid ikke i fjerneste Forbindelse med
Tarantismen, en Sygdom, der, mærkeligt nok, ikke har havt
nogen Helgen, til hvem man specielt kunde henvende sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
